Udsendelser om døden får pris
Når Landsforeningen Liv & Død onsdag den 28. september for første gang uddeler Liv & Død-prisen, bliver det journalist Anders Agger fra DR Dokumentar, der modtager den, skriver DR.
Anders Agger får prisen, der er på 10.000 kroner, for sit arbejde med programserien Sømanden og Juristen, der blev sendt på DR1 i foråret. Gennem seks uger fulgte han især en jurist og en sømand på deres vej mod døden på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande.
Landsforeningen Liv & Død blev stiftet tilbage i 1881.