Debat

Debatindlæg er udtryk for læserens egen holdning – ikke nødvendigvis Udfordringens.
Obs! Max 200 ord. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og udelade indlæg.

Nu er kirkeministeriet også blevet til ligestillingsministeriet. Men ligestilling for hvem? spørger Peter Götz.
Så fik vi en ny regering – og et nyt regeringsgrundlag. Med alle de bristede forventninger og brudte løfter som det altid indebærer. Og med al den optimisme og snakken om en ny tid, der også følger i halen på et systemskifte.
Nå – ja – så er det nok også sagt. Systemskifte er måske at tage munden for fuld i vores lille lune land, hvor vi jo langt på vej er ganske enige om det meste. Men så farveskifte da – eller er det også for meget sagt?

En af de iøjnefaldende beslutninger er, at Manu Sareen, oprindelig fra Indien, er blevet minister for kirkelige anliggender – og mindre revolutionerende er det ikke, at det nu hedder Ministeriet for ligestilling og kirke. Det ligner begyndelsen til afskaffelsen af Kirkeministeriet, der velsagtens inden længe må overgå til at være et religionsministerium. Det er både naturligt – og formodentlig også den eneste mulige vej at gå i et multietnisk og multireligiøst samfund.
Det kunne lyde forjættende, hvis den nye titel på kirkeministeriet kommer til at medføre ligestilling i kirkepolitikken. For det er på høje tid, at nogen tager sig tid og lægger sig i selen, for at religionsfrihed i Danmark også bliver til religionslighed. I denne betydning: At mennesker behandles lige og har lige rettigheder i samfundet uanset om de har den ene eller anden tro – og uanset om deres tilbedelsespladser er store eller små.

Sammenlignet med vores nordiske naboer har evnen og viljen hos vores magthavere til at anerkende frikirkerne været umådelig dårlig. Styret af nogle meget selvbevidste og bedrevidende kræfter med luthersk identitet og værnet af en bestemt måde at læse Grundloven på, har der overhovedet ikke været den almene respekt og accept af mennesker med blot ganske små variationer i deres gudsdyrkelse, som man kunne forvente i et land som Danmark. Det råber til Himlen, når man ser, hvor meget plads der skal være til den seksuelle diversitet – hvor store overskrifter, det trækker, og hvor meget, det fylder overalt i samtlige medier.
Naturligvis må den gruppe af mennesker, der føler sig knyttet til frikirkerne og som vel maksimalt udgør 30.000 – 40.000 mennesker, være at betragte som en minoritet, selvom de kirkeligt – sammen med Folkekirkens missionsbevægelser – har spillet en betydelig rolle i det danske folk. Men uanset dette vil det være på sin plads, at der nu med det store opbrud i kirkelivet såvel som i den statslige administration bliver taget initiativer til fuld anerkendelse af frikirkerne – inklusive de 200 nye migrant-frikirker – i dette land.
At dette betyder, at vi i frikirkerne, der for 160-170 år siden kæmpede for en grundlov, der gav os religionsfrihed, også må anerkende ikke-kristne trossamfund, skal ikke skjules. I virkeligheden burde muslimer, buddhister og andre kunne regne med os i deres kamp for at blive respekteret for den religion og kultur, som de nu føler sig hjemme i. Og set fra et missionssynspunkt, så er forudsætningen for at overbevise andre om det, man selv tror på, at man til en begyndelse respekterer hinanden, for det man indtil videre hver især har set som sandheden.
Peter Götz,
Missionsforstander i
Missionsforbundet

Han hedder Albert og er 21 år gammel. Efter gentagne gange at være blevet truet af muslimer til at forlade Irak og den sidste gang med truslen om at blive slået ihjel hvis ikke han forsvandt, søgte Albert om asyl i Danmark for mere end et år siden.
Forrige tirsdag blev han anholdt i Astrup asyllejr og indsat i Ellebæk fængsel i Sandholmlejren med henblik på tvangshjemsendelse til Irak, til trods for at det er med fare for hans liv at vende tilbage, da han er katolik. Albert er velfungerende, hans forlovede bor i Esbjerg, og de ville gifte sig, så snart han havde fået opholdstilladelse. Nu bliver han i nattens mulm og mørke tvangsanbragt på et fly til en uvis skæbne i Irak.
Hvilke partier i den nye regering vil tale Alberts sag? Den arv, som den tidligere regering har efterladt på asylområdet, er ødelæggende for Albert og for så mange andre velfungerende nydanskere, der ønsker at etablere sig, danne familie og uddanne sig til gavn for det danske samfund. 24-års reglen bør afskaffes, da den rammer de forkerte.
En underskriftsindsamling finder sted i Skt. Nikolaj kirke, Kirkegade 58, Esbjerg, i forsøg på at få udlændingestyrelsen til at omstøde tvangshjemsendelsen.
Pastor Benny Blumensaat,
Kirkegade 58,
6700 Esbjerg

Annette Heick, som bl.a. er sangerinde og tv-værtinde, skrev søndag d. 2. okt. i BT en artikel under overskriften ”Skål, Danmark!” Meget betegnende ved indgangen til uge 40, hvor der fokuseres på unge og alkohol. Det var helt velgørende at læse Annette Heicks modige og klare argumentation!
Hun opfordrer til at ændre holdning til alkohol. Og hvorfor egentlig det?
For en uges tid siden fik vi en WHO-rapport, som helt klart påpeger, at danske unge er de mest drikkende i hele verden – ifølge WHO drikker danske unge dobbelt så meget som andre unge i Europa. 28 % af alle 15-årige drikker hver uge. Vi ved, at en 15-årigs hjerne ikke er fuldt udviklet. Alkohol påvirker hjernens udvikling. Alkohol påvirker indlæringsevnen. Alkohol kan føre til slagsmål, spritkørsel, ufrivillig og usikker sex, mistede skoletimer, mistede skoledage og meget mere. Alkohol kan endog føre til, at de unge ikke får den uddannelse, de havde drømt om. WHO er bekymret. Sundhedsprofessorer er bekymrede. SSP-ledere er bekymrede. Radiolægen Peter Kvortrup Geisling er bekymret. Er politikerne også bekymrede? Får vi snart en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol i Danmark?
Annette Heick efterlyser i sin artikel en holdningsændring i Danmark. Og mon ikke det er dér, der allerførst skal tages fat. For – mange helt unge lærer jo faktisk at drikke hjemme. Og nogle forældre køber endog alkohol til de helt unge. På trods af, at Sundhedsstyrelsen understreger, at jo tidligere alkohol-debut, jo større chance for at blive afhængig af alkohol – eller det, der er værre. Og unge, som hjemmefra får lov til at drikke, drikker mere end andre unge.
Skal vi i uge 40 bare sige: ”Skål, Danmark”, eller skulle vi følge Annette Heicks opfordring og bruge nogle øjeblikke i ugen til at overveje vores holdning til unge og alkohol? Eller er det bare i orden, at danske unge år efter år er de mest drikkende i hele verden – med alle de risici og skader, det medfører …?
Tove Videbæk, Tidl. MF

Da KB-Hallen d. 28. september brændte ned til grunden, skete det på dagen for åbning af en sex- og erotikmesse. Kenneth Strandby, arrangøren bag messen, står til at tabe en formue på branden. Også messens udstillere er ramt, og flere kommer nu til at gå fallit.
I 1. Mosebog var Sodoma og Gomorra to byer, som Gud tilintetgjorde. Fordi indbyggerne i de to byer levede tøjlesløst, blev byen ramt af ild og svovl fra himlen. Byernes navne er blevet synonym med seksuelle synder, og ordet sodomi bruges om forskellige seksuelle aktiviteter, der opfattes som perversioner.
Alt kan tænkes! Kan det tænkes, at Gud har reageret på nogle kristnes bønner om at stoppe denne sexmesse?
Knud Held-Hansen
Beatesmindevej 76, 1.tv.
9210 Aalborg SØ

Der er lige godt noget sympatisk ved vor nye kirkeminister, Manu Sareen, når han betegner sig selv som et søgende menneske, underforstået søgende efter Gud, for da er der håb ud fra de kendte bjergprædiken-ord: ”Den, der søger, skal finde.” Forhåbentlig vil denne ærligt søgende sjæl snart finde, hvad han søger.
Jeg deler ikke hans iver for homo-vielser, men undskylder ham med, at han ikke véd bedre. Jeg deler dog hans vision for en total adskillelse mellem stat og kirke som det absolut sundeste, kristeligt set. Ikke at Folkekirken nødvendigvis ville få mere gennemslagskraft som uafhængig frikirke. Danmark har jo allerede et utal af frikirker, som dog ikke har synderligt tag i folkesjælen.
Men staten skal ikke favorisere en bestemt kirke. Den visdom indså USA allerede ved dets uafhængighed for 235 år siden. Adskillelsen af kirke og stat betød imidlertid ikke adskillelse af stat og det kristne evangelium. En af nationens fædre, den berømte Patrick Henry, erklærede ved den lejlighed: ”Denne nation bygger ikke på religion, ej heller på kristendom, men på evangeliet om Jesus Kristus!” Gid dette også må blive sagt om det formelt kristne Danmark!
Jørn Nielsen,
H.C. Lumbyes Vej 159A,
4700 Næstved

Kirkens kendetegn burde være omsorg for ethvert medmenneske, vi møder i dagligdagen. Luther siger et sted, at ”al forkyndelse skal drive på Jesus.” Det sker kun momentvis i den frikirke, jeg kender bedst.
I frikirken fandt jeg det positivt, at præsterne havde frihed til selv at vælge deres emne, medens Folkekirkens præster er bundet af hver søndag at skulle prædike over dagens tekst i tekstrækken, som der er to af, så man skifter hvert år. Men til gengæld så er tekstrækkerne bygget sådan op, at præsterne i et kalenderår kommer igennem den guddommelige frelsesplan for menneskeheden, som er Bibelens hovedbudskab, skabt af Bibelens hovedperson, Jesus.
Derfor lytter jeg med glæde hver søndag til den radiotransmitterede gudstjeneste, hvor det i indledningsordene siges.: ”Du Gud, min skaber, du Jesus Kristus, min frelser, du Hellige Ånd, i liv og død min trøstermand.” Præsterne evner at gøre det evangeliske budskab levende og aktuelt, så vi kan bruge det i dagligdagen, fordi deres forkyndelse ”driver på Jesus.” (Forkortet, red.)
Kurt Ravnkilde
Gyvelvej 11, Odense