Sådan forhandlede Israel med Hamas om gidsel

Sløret løftes. Israel betalte dyrt ved at løslade 1.000 palæstinensiske fanger for at få den
kidnappede soldat, Gilad Shalit, genforenet med sine forældre. Det styrker hærens moral.Prisen for løsladelse af den israelske soldat, Gilad Shalit, er nu ved at blive kendt i detaljer. Israelske forhandlere og repræsentanter for den ekstremistiske Hamas-organisation , der holdt ham fangen, mødtes i Cairo for at udarbejde enkeltheder i fange-udvekslingsaftalen.
I den første fase løslod Israel 450 mandlige og 27 kvindelige palæstinensere i israelsk fangenskab, samtidig med at Shalit blev overført fra Gaza til Cairo. Israelske udsendinge tog imod ham, verificerede hans identitet og foretog en lægeundersøgelse.
Derefter blev han fløjet til en israelsk militærbase, mens grupper af palæstinensiske fanger overførtes i busser fra Ketziyof-fængslet i den sydlige del af Israel til Gaza-striben, Egypten og Vestbred-området
I næste fase løslader Israel 550 palæstinensisk fanger.
En eneste soldat udveksles med 1000 palæstinensiske fanger – men det er ikke første gang, dette er sket. Det viser, hvor højt man i Israel værdsætter at få alle soldater hjem, uanset hvor længe de har siddet fangne. Shalits løsladelse er en styrkelse af moralen inden for militæret og dermed for Israel.
Prisen for at få Shalit hjem er imidlertid svimlende høj, for mange af de 1000 fanger, han udveksles med, er morderiske terrorister, som – frygter israelerne – vil genoptage deres ugerninger, så snart de er kommer på fri fod.
Ifølge Israels Radio omfatter listen Husam Badran, leder af Hamas’ terroristceller i den nordlige del af Vestbredden, som deltog i planlægningen af bombeangrebet i 2001 mod Dolphinarium natklubben i Tel Aviv, da 21 unge israelere blev dræbt, og et år senere på Matza-restauranten i Haifa, hvor 14 civilpersner mistede livet.
De hemmelige maratonforhandlinger nu delvist blevet offentliggjort af den tidligere højtstående Mossad-efterretningsmand, David Meidan, som statsminister Binyamin Netanyahu havde udnævnt til israelsk forhandlingschef.
– Jeg troede hele tiden, at jeg kunne lavde denne ”deal”, siger han. Jeg ved, at det ville blive kompliceret, og at vi var konfronteret med en hård – endog umulig – modstander, men jeg har set meget, man har troet var umuligt, blive en realitet. Jeg er optimist.
Meidan havde brug for al sin optimisme, da han i april i år blev udnævnt til regeringens udsending til Shalit-forhandlingerne. Hans forgængere – Ofir Dekel og Hadai Hadas – der begge er højtstående efterretingsofficerer, trak sig efter langvarige resultatløse bestræbelser.
Den tyske forhandler, efterretningsmanden Gerhard Konrad, som det var lykkedes at formidle en fangeudveksling med Hizbollah i Libanon, slog også panden mod muren, da Hamas løb fra dets aftaler.
– Pludselig fik vi en ”link” til Hamas. Der var ingen forhandlinger, men det forekom mig, at Hamas var parat til at overveje en ”deal”, som den tyske mægler tidligere havde skitseret, og det fik mig til at tro, at Hamas alligevel var interesseret, forklarer Meidan.
I juni blev det klart, at Meidan havde pålidelige forhandlingskanaler. Netanyahu, der i begyndelsen var skeptisk,. indvilgede i, at Meidan ”opgraderede” forhandlingerne til en mere bindende form.
Hamas og Israel var begge imod direkte forhandlinger, og valgte derfor Egypten som mellemmand.