Videbæk: Vi må tale med politikerne

Den tidligere kristendemokrat opnåede ikke valg for de Konservative i Vestjylland. Nu vil hun have indflydelse gennem lobbyisme.Det var ellers så tæt på, at Tove Videbæk var blevet valgt for de Konservative. Men det mislykkedes for den kristne politiker, som nu overvejer andre muligheder for indflydelse.

Tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk bor nu i et naturskønt område i Brande. Her spiser hun morgenmad med sin mand, Mogens, med udsigt til skoven.

– Det var ærgerligt, indrømmer Tove Videbæk efter at have arbejdet hårdt i valgkampen.
– Specielt fordi vi tabte valget på en masse angreb fra S og SF på det økonomiske område. Og nu løber de fra løfterne og fremsætter selv den blå finanslov.
Man har indtryk af, at deres løfter i valgkampen bare var madding, der skulle lokke vælgerne til at give dem magten, siger Tove Videbæk, der er dybt bekymret over den røde regerings markeringer på de kristent-etiske områder.

Op til folketingsvalget den 15. september blev det ellers gang på gang forudsagt, at Tove Videbæk var sikker på det konservative mandat i Vestjylland.
Det var ikke blot velmenende venner, der regnede med chancen, men også mediernes politiske kommentatorer og analytikere.
Den tidligere kristendemokratiske politiker fik nemlig mere end 9.000 stemmer i Vestjylland ved sidste folketingsvalg, og 13.000 stemmer ved regionsvalget og ikke færre end 23.000 personlige stemmer (i hele landet) ved det forudgående EU-valg. Her forhindrede kun nogle uheldige sager om spidskandidaten Bendt Bendtsen, at de konservative som ventet fik to mandater i EU. I givet fald ville Tove Videbæk have fået det 2. mandat, men hun blev dog 1. suppleant for Bendtsen.
Og Tove Videbæk var favorit i Vestjylland.

Men kort før folketingsvalget gik det galt. Pludselig blev den konservative veteran, Helge Adam Møller, stillet op i Herning syd-kredsen. Han var ellers syg og havde sagt farvel til folketinget, men blev så raskmeldt og var nu fit-for-fight.
Pludselig var Videbæks kristne tilhængere ikke længere sikker på, at deres stemmer ville gå til en politiker, som havde de samme etiske standpunkter.
Hvor hun gik ind for livshjælp, gik Helge Adam Møller ind for dødshjælp. Hvor hun var social profil, var han militaristisk.
Det skabte harme i Vestjylland, at en ”fremmed” kandidat blev plantet i den ledige kreds.
– Men reglerne om den slags bliver nok lavet om til næste gang, forudser Tove Videbæk.

I forvejen var hun i konkurrence om stemmerne med sit tidligere parti Kristendemokraterne. Her var den tidligere konservative politiker Per Ørum nu spidskandidat og håbede på at vinde et kredsmandat ved hjælp af Fælleslisten og kampen for udkants-Danmark.
De kristne stemmer blev derfor endnu engang spredt, så både Videbæk og Ørum endte med knap 5.000 personlige stemmer. Og selv om det også var flot, så var det ikke nok for nogen af dem til at komme i folketinget.

– Vi havde regnet ud, at de Konservative ville få et mandat valgt i Vestjylland, hvis vi blot kunne holde os over 5 pct. på landsplan. Men valgresultatet endte desværre nede på 4.9 pct., forklarer Tove Videbæk.
Folketingsgruppen blev mere end halveret, så det var et katastrofevalg for de Konservative.
– Nu lykkedes det heller ikke ved EU-valget. Har du overvejet, om du skal undlade at opstille igen?
– Det er klart, at man overvejer efter sådan et valg. Men jeg føler stadig, at jeg gerne vil kæmpe for det kristne livs- og menneskesyn i politik og for de kristne værdier, siger Tove Videbæk.

For Videbæk er politik ikke et spørgsmål om at gøre karriere eller få magt. Den slags siger hende ikke noget. Det er nærmere et kald, hun føler.
I 1989 stod hun den 1. oktober foran Københavns Rådhus, da det første homoseksuelle par var blevet viet – eller rettere: havde indgået registreret partnerskab.
– Jeg stod der og blev vred, men tænkte efterfølgende, at jeg selv måtte gøre noget ved det. Og så var det jo, at jeg blev opstillet og kom i folketinget for KD, i første omgang som suppleant. Senere blev jeg valgt i Vestjylland i 1998 og 2001.

I 2005 lykkedes det ikke KD at blive i folketinget, men man havde dog stadig ca. 60.000 stemmer. I 2007 fik KD imidlertid et så elendigt valg, at man røg ned på halvdelen af stemmerne. Man kan diskutere, om det skyldtes, at partiets nye leder, Bodil Kornbek, pegede på Helle Thorning, eller om det skyldtes hendes udtalelser om at nedtone abort-modstanden og de kristne værdier.
I det efterfølgende opgør opstod der en strid mellem formanden og Videbæk. Den førte til, at formandskabet stillede Videbæk overfor et ultimatum om at erklære sin loyalitet overfor partiledelsen – efter at hun i 30 år havde kæmpet for partiet.
Hvis ikke hun ville det, skulle hun regne sig som udmeldt af partiet. Hun kunne imidlertid ikke bøje sig for dette ultimatum.
Efter et par måneder stillede hun så op til Europaparlamentet for de konservative.
– Jeg har altid følt, at min opgave var at kæmpe for de kristne værdier, men det var ikke bundet til, at det skulle være i KD, siger hun.
– Men har du ikke holdt en lidt lav profil, når det gælder de etiske mærkesager, efter at du er blevet konservativ?
– Det er ikke bevidst. Men jeg har haft så travlt med andre opgaver, som landsformand for Hospice Danmark og som byrådsmedlem i Brande.
– Du har ikke fået mundkurv på af de konservative?
– Nej, og jeg overvejer naturligvis, hvordan jeg kan gøre mere.
– Men hvordan har du det med, at den konservative Per Stig Møller som kirkeminister ville indføre homofile vielser?
– Nej, det ville han ikke, pointerer Videbæk, som også er fortørnet over, at Per Ørum og KD ”skød de konservative den holdning i skoene”.
– Sagen er, at flertallet af folkekirkens egne biskopper, præster og menighedsrådsmedlemmer ønsker, at folketinget skal tillade disse vielser ved at ligestille partnerskaber civilretsligt med ægteskabet.
– Ja, men dog først efter et politisk pres på kirken…?
– Jo, men presset kom ikke fra de borgerlige, men fra venstrefløjen og de radikale. De konservative ville på ingen måde blande sig i kirkens indre anliggender eller trække noget ned over kirken. Per Stig Møller vil blot efterkomme kirkens eget ønske, forklarer Videbæk.
– Der er sikkert også konservative, der går ind for en såkaldt ligestilling, men som parti går vi ikke ind for at kalde et registreret parterskab for et ægteskab. Per Stig Møller foreslog endog, at man kunne kalde partnerne for livsfæller. Han ville ikke gå med til at ligestille ægtefæller og registrerede partnere. Dér satte han grænsen, sagde han.
– Vil du så selv stemme for et sådant forslag?
– Nej, det vil jeg ikke.

Tove Videbæk er ligesom politikerne i KD fortvivlet over, at det ikke lykkedes for ret mange af de markante kristne politikere at blive valgt.
– Vi kan give hinanden skylden, men sagen er, at det synes som om flertallet i det nye folketing er mere negativt indstillet overfor kristendom. Og det er virkelig en katastrofe.
Derfor må vi kristne overveje, hvordan vi kan få mere indflydelse fremover.
En af mulighederne er at være aktive lobbyister og meningsdannere og påvirke gennem et godt samarbejde med folketingspolitikere.
En anden mulighed er at genoplive Værdi Politisk Netværk, som dækker flere politiske partier. Det vil jeg tage initiativ til i nærmeste fremtid, lover den konservative politiker.