Hvilken livskunst?

Wilfried Engemann er professor i praktisk teologi med speciale i homiletik (prædikenlære) og aktuel på dansk med en samling prædikener i essayform.Med titlen Frihed og kristen livskunst slår Engemann en optimistisk tone an i menneskets kamp for at erobre sit eget liv vha. frihed, vilje, nysgerrighed og vovemod. Disse begreber finder han belæg for gennem fortolkning af bibelske tekster og paralleliseringer til nutidige problemstillinger eller udfordringer, som er selve kernen i det at være en kristen livskunstner.
Lignelsen om den rige bonde (Luk 12,13-23) bliver således til en historie om at være nærværende, leve livet i nuet og sætte sig selv på spil og udvise vovemod. Historien om Martha og Maria (Luk 10,38-42) handler om nysgerrighed og sindsro som drivkraft og anker i tilværelsen på vejen mod det store ukendte, og her gælder det som hos den samaritanske kvinde (Joh 4) at lade Jesus komme tæt nok på, således at nysgerrigheden får livet til at vågne på ny.

Bogen er spækket med bibelske beretninger, som fortolkes og gøres til genstand for en teologi, som søger på bedste eksistentiel facon at placere mennesket i en afgørende rolle i forhold til egen skæbne, det er ”tro uden fatalisme”, som han kalder det.
Meget betegnende er det også et opgør med en mere traditionel kristendom, som han selv stødte på, da han som 13-årig på en bibelcamping blev præsenteret for frelsen gennem 2 simple tegninger:
Billede 1: En cirkel med forskellige vigtige ting (familie, venner, arbejde, Gud …) og i midten en trone med MIG siddende på.
Billede 2: En cirkel med forskellige vigtige ting (familie, venner, arbejde …) og i midten en trone med GUD siddende på, repræsenteret ved korset, mens MIG helt er forsvundet.
Det bliver i Engemanns udlægning til, at man ikke kan gøre noget af egen vilje, uden at det er imod Guds vilje. Han gør sig derimod til talsmand for det modsatte synspunkt: Det eneste, man for alvor kan gøre forkert, er ikke at ville noget eller foretage sig noget med det liv og den vilje, Gud har givet en.

Bogen indeholder en mængde opmuntringer til at turde leve livet nærværende, tage de risici, det indebærer, og anvende den kristne tro som en ballast i netop dette vovestykke. Samtidig er forfatteren plaget af den samme sørgelige liberalteologiske prægning, som gælder så mange akademikere. I deres hovmod er de hævet over Bibelens pålydende og gør sig derfor til dommere i forhold til, hvad den sande historie var. Når Engemann fx beskriver polemikken mellem Jesus og farisærerne i Joh 5, siger han:
”… vi husker på, at Johannes (evangeliets forfatter) går over stregen, og at Jesus slet ikke var så radikal, som han her bliver fremstillet. Det er jo nemlig en historisk kendsgerning, at Jesus stod på Israels side, også når han kritiserede Israel og sin samtids religion – og at han aldrig afbrød dialogen med sit folk” (s.91).
På den vis er ”friheden” også fri fra at forholde sig til de dele af evangeliet, som ikke harmonerer med den teologi, som man så gerne vil præsentere.
Hvad sker der så med synden under dette teologiske regime: ”… synd er ikke andet end den tilstand, hvor hjertet er delt og spaltet i en tilstand af indre splittelse mellem selvsikkerhed og et ufrivilligt møde med Gud …”
Den reduceres til en subjektiv følelse af ufrihed og kan altså ikke hæftes på noget objektivt, moralsk eller etisk.
Det dominerende tema – at leve i kristen livskunst – er der for så vidt ikke noget galt med, men når det præsenteres som ”kristent”, er det en ”sandhed”, der med urimelige argumentationskneb reducerer Gud til giver uden grænser og udvider menneskets frirum til Babelstårnsagtige dimensioner. Slutresultatet er humanistisk livsfilosofi med frit fortolket bibelsk inspiration.

Wilfried Engemann:
Frihed og kristen livskunst
159 sider
199 kr.
Aros