Palestinenserne vil stadig søge om optagelse i FN
Palestinenserne har i denne omgang lidt et nederlag i deres stræben efter at blive medlem af FN – og de siger, at hvis det ikke lykkes gennem Sikkerhedsrådet, vil de prøve andre muligheder.Det kræver en anbefaling fra Sikkerhedsrådet, hvis Palestina skal blive en medlemsstat i FN – hvilket vil sige ni ja”-stemmer, og et sådant flertal kan palestinenserne ikke mønstre hos Rådets 15 medlemmer, ikke mindst efter at Frankrig har udtalt, at det vil afstå fra at stemme.
Der må heller ikke være noget veto af et af de permanente medlemmer af Rådet, men USA har sagt fra, at det vil nedlægge veto, hvis det kommer til en afstemning.
Til trods for at de er konfronteret med et nederlag i Sikkerhedsrådet, vil palestinenserne nu forsøge at gå andre veje.
Den palestinensiske FN-observatør, Riyad Mansour, siger, at palestinenserne vil rådføre sig med arabiske ledere og andre støtter om deres næste skridt, efter at Sikkerhedsrådets optagelseskomite har godkendt en rapport om, at der ikke er konsensus.
blandt Rådets medlemmer om medlemsoptagelse.
Optagelseskomiteen sendte dens rapport til Sikkerhesrådet efter et kort møde for lukkede døre. Rådets præsident, Jose Filipe Moraes Cabral, Portugal, sagde, at medlemmerne vil studere den og drøfte mulige fremtidige beslutninger.
Næste udspil
Rådet afventer nu palestinensernes næste udspil.
I rapporten hedder det, at Rådet er delt melem de, der støtter et palestinensisk medlemsskab, de som ikke kan støtte dette nu og derfor vil afholde sig fra at stemme og de, som mener, at ansøgningen ikke imødekommer kriteriet for medlemsskab og derfor er imod.
USA, Israels nærmeste allierede, insisterer på en forhandlingsordning af den israelsk-palestinensiske konflikt, før Palestina optages i FN og udtaler, at det vil nedlægge veto mod en resolution, der anbefaler medlemsskab nu.
Optagelseskomiteen angav ingen navne eller tal, men Kina, Rusland, Indien, Sydafrika, Brasilien og Libanon har meddelt deres støtte til et palestinensisk medlemsskab og Nigeria og Gabon vll formentlig stemme “ja”. England, Frankrig, Colombia og Brasilien har meddelt, at de vil afholde sig fra at stemme. Tyskland og Portugal vil afholde sig fra at stemme eller stemme “nej”.
Riyad Mansour siger, at hvis lederne beslutter at stemme om en Sikkherhedsresolutioin og at denne falder, “er der ikke noget at skamme sig over” – og han henviser til at Israel, Indien, Italien, Kuwait og andre lande ikke blev optaget i FN ved deres første forsøg.
– Vi er fast besluttede på at det skal lykkes os, siger han. Vi fortjener at blive et fuldt medlem, og det tror jeg, vi bliver. Vi vil intensivere vore bestræbelser hos vore venner for at opnå dette mål, og vi håber, at vi kan gøre det snart, fordi Sikkkerhedsrådet er optaget af vores ansøgning og vil være det, indtil vi sejrer.
Mansour kom ind på palestinensisk fremgang ved internatioal støtte, heriblandt Palestinas nylige valg til medlem af FN’s kulturorganisation UNESCO og dets anerkendelse som stat af 2/3 af de 193 medlemmer.
– Nu er det en kendsgerning, at vi eksisterer som en stat i FN-systemet, sagde han.
Norge og Island
Han sagde, at der er endnu en mulighed – at gå til Generalforsamlingen, hvor der ikke er nogen vetonedlæggelse, og at palestinensernes status i FN kan ændres fra permanent observatør til ikke-medlems observatør stat – ligesom Pavestaten.
Mansour forudså, at hvis palestinenserne vælger denne mulighed, vil de have stor støtte fra europæiske lande. Han gjorde det klart, at 11 EU-medlemslande, omfattende Frankrig og Spanien støttede et palestinensisk medlemsskab af UNESCO, sammen med Norge og Island.
Abbas
Den palestinensiske præsident, Mahmoud Abbas, sagde under et besøg i Tunesien, at palestinenserne aldrig vil opgive deres stræben efter at blive et FN-medlemsland.
Om Sikkerhedsrådets afgørelse sagde han – Den betyder ikke nogen fiasko, sagde han. Vi vil fortsætte vore bestræbelser og håber, det må lykkes os næste gang.