15 arresteret i Eritrea
En gruppe på 15 kristne er anholdt i byen Nakfa i Eritrea af det eritreiske sikkerhedspoliti.Anholdelsen fandt sted, efter at huset, hvor gruppen var samlet til bøn og tilbedelse, var blevet gennemsøgt. Øjenvidner så dem blive slået af politiet og kørt bort i militære lastbiler. I første omgang blev de tilbageholdt på den lokale politistation, men er nu flyttet til et ukendt sted.
– Det er trist, at de 15 kristne er blevet arresteret og såret i det område, hvor kampen for frihed havde sit udgangspunkt. Det eritreiske styre er kendt for med alle tænkelige midler at forsøge at udrydde enhver form for ikke-registreret kristendom i landet. Mange kristne er blevet tortureret, og det anslås, at mindst 2200 kristne for øjeblikket sidder fanget i fængsler, fortæller en kilde fra Åbne Døre.