Blå Kors-medarbejder blev 50

Anette Ekstrøm Pedersen fyldte 50 år den 10. december 2011.
Anette blev født i Skjern, men som to-årig flyttede hun til Silkeborg med sine forældre og sin ældre bror. Hun er uddannet bankassistent og har arbejdet hos Nordea i 21 år. Herefter fik hun arbejde hos Blå Kors Danmark i Silkeborg som kontorassistent.
I dag er hun kommunikationsmedarbejder og opdaterer hjemmeside samt vedligeholder databasen over medlemmer og bidragsydere. Ved siden af det arbejder hun som sekretær for TUBA, som er Blå Kors’ terapi for unge. Anette bor på et nedlagt landbrug med sin mand Kaj Pedersen.
De har været gift i 25 år og har sammen to piger. I fritiden spiller hun skuespil og synger.