IM i mål med Indien-indsamling

Indre Mission har siden april samlet penge ind til et børnehjem i Indien. Og alle 330.000 kr. er nu kommet ind.
Indre Missions medvandrerbevægelse i Indien, Christu Sudha Communication and Ministries (CSCM), har allerede klargjort byggegrunden. Men inden byggeriet for alvor går i gang, skal CSCM imidlertid have tilladelse til at kunne modtage penge fra Danmark. Dette kan trække ud på grund af meget bureaukrati i Indien. Bygningen er sat til at stå færdig i efteråret 2012. CSCM og Indre Mission har et ønske om at skabe et trygt kristent hjem med soverum til 30 børn. Der vil også blive opført et åbent auditorium til brug for møder samt ekstra værelser.