Norges kirkeminister på “lærerigt besøg” i Israel og hos palestinenserne

– Det har så langt været både interessant og lærerigt, siger den norske kirkeminister, Rigmor Aasrud, om sit igangværende besøg i Israel og hos palestinenserne.Hun har mødt israelske og palestinensiske religiøse og politiske ledere og siger, at samtalerne med religøse ledere har givet hende “nyttig kundskab”‘.

Efter sin ankomst hertil i torsdags har hun besøgt Yad Vashem holocaust-mindecentret i Jerusalem, har mødtes med den ene af Israels to overrabbinere, Yonah Metzger, og har haft samtaler med den latinske patriark, Fuad Twaim, og den græsk-ortodokse patriark, Theophilos.

Et af højdepunkterne under hendes besøg her, planlagt i et halvt år, var åbningen af den norske maler Haakon Gullvaags udstilling og en koncert m4d Trondheim-solisterne på Augusta Victoria Hospitalet i Øst-Jerusalem.

Andre højdepunkter har været besøg i Klippemoskeen i Jerusalem , Hebron og i Fødselskirken i Betlehem.

På det videre program er gudstjeneste i Ramallah søndag, samtaler med ledende palestinensere og et besøg i en palestinensisk UNRWA-flygtningelejr.

Kirkeministeren, der er fra Gran på Hadeland i Oppland Fylke, besøger Israel for første gang. Sidste gang der var et sådant besøg fra Norge, var da hendes forgænger, Valgerd Svarstad Haugland, kom hertil i 2004

På spørgsmålet om, hvordan hun vil karakterisere besøget, siger hun, at det var stærkt at være på holocaust-centret, samtidig som besøgene i Fødselskirken og andre pilgrimsmål har gjort indtryk.

Noget af det vigtigste for hende under hendes kortvarige besøg var at møde religiøse og politiske ledere på begge sider “for at forså konflikten bedst muligt” og for at give øget støtte til den norske provst Trond Bakkevigs arbjde i området.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Adspurgt om besøget er inden for rammerne af Norges banebrydende virke for at fremme israelsk-palestinensiske kontakter, siger hun:

– Provst Bakkevig har en ledende rolle for at skabe dialog mellem forskellige religiøse ledere i Mellemøsten. Han kender området godt, og det var vigtigt for mig at blive orienteret om hans arbejde. Rejsen har bekræftet, at han spiller en vigtig rolle her, og det er godt at registrere, at Norge er ledende også i dette arbejde.

Kirkeministerens kommentar til mange kristnes svære forhold i dele af Mellemøsten er:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Dette er noget, den norske regering har været optaget af, og som udenrigsminister Jonas Gahr Støre har fulgt op. I denne wekened tager statssekretær i det norske udenrigsministerium, Torgeir Laren, til Egypten, bl.a. for se nærmere på denne udfordring.

På mandag rejser minister Aasrud tilbage til Norge.

Fokus på Gullvaag
Kirkeministerens deltagelse i åbningen af Haakon Gullvaags udstilling har sat fokus på denne norske kunstners interesse for den israelsk-palestinensiske konflikt. Han har tidligere haft en udstilling i Beirut og havde for nogle år siden en udstilling på et kulturcenter i den syriske hovedstad Damascus. Blandt hans værker på udstillingen var to billeder omhandlende den israelske offensiv i Gaza for tre år siden, det ene med et israelsk flag.

De to malerier blev fjernet fra udstillingen uden Gullvaags kendskab hertil. Det oplyses, at den franske ambassade i Damascus var bekymret over, at der normalt er mange iranske gæster på et hotel nær kulturcentret, og at det var ambassadens beslutning at fjerne billederne.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Gullvaag blev vred over denne handling og sagde:

– Ambassaden var bange for, at iranerne skulle misforstå motiverne som pro-israelske. Jeg har mange palestinensiske kollger og venner og har bsøgt Vestbred-området flere gange. Jeg følte et behov for at udtrykke min medfølelse med palestinensernes sag og lidelser.