EU: Frigiv kristne iranere
EU lægger nu pres på det iranske system, hvor to personer er fængslet for deres tro på Jesus.
Den ene, præsten Youcef Nadarkhani, blev for tre år siden dømt til døden for at protestere imod, at skolen, hvor hans børn gik, underviste i islam. Hans sag blev senere ændret til frafald fra islam og forsøg på at evangelisere muslimer, og han stod til at blive dødsdømt, medmindre han gav afkald på sin kristne tro.
– Den ene gode nyhed er, at han virkelig står ved sin tro, og den anden gode nyhed er, at verden virkelig lægger pres på Iran, siger Todd Nettleton fra organisationen Voice of the Martyrs til The Chirstian Post.
Den anden dødsdømte er kvinden Sakineh Mohammed Ashtiani. Hun blev først dømt til stening for utroskab, senere for at være medskyldig i sin mands død samt for at have en affære med mandens morder.
Udover EU har USA, England Frankrig og Mexico også fordømt Irans brud på menneskerettighederne. Menneskerettighedsorganisationer tror, at det er presset udefra, der stadig holder fangerne i live.