Ny salgschef i Krifa
Morten Josefsen fra Horsens er ansat som ny salgschef i Kristelig Fagbevægelse med ansvar for salgsaktiviteter, der giver nye kunder.
Han kommer fra Business Center Learnmark, hvor han har været chefkonsulent og senest salgschef, tidligere har han været uddannelseskonsulent i Tele-Mark. Han er 37 år og merkonom i ledelse. Mest kendt er Morten Josefsen nok for sin deltagelse i tv-programmet Robinson Ekspeditionen på TV3 i 1999, hvor han åbent stod ved sin kristne tro.