Sommerlejr tilbyder kursus i rådgivning

Familier På Vej vil på deres familielejr til sommer tilbyde rådgiver-kursus for dem, der vil hjælpe mennesker i krise.
Kurset vil fokusere på krydsfeltet mellem kristen rådgivning og moderne psykologisk behandling og vil forklare, hvordan man på et kristent grundlag kan bruge moderne behandlingsmetoder.
Det er meningen, at kursus-deltagerne får konkrete metoder og værktøjer, som de kan bruge i hverdagen, og når de kommer tilbage til deres egen kirke.
Underviseren er psykolog Helge Børven, der i over 30 år har arbejdet med mennesker som er i nød eller ønsker udvikling i deres liv, først seks år i skolevæsenet, derefter fire år i socialforvaltningen, mens han de sidste 21 år har arbejdet med stofmisbrugere. Han er autoriseret psykolog og aktiv i efteruddannelse af andre psykologer. Han har undervist og superviseret og er desuden specialist og supervisor i psykoterapi.
John