Både nordisk og europæisk forbøn for Danmark og EU
Danmark har nu formandsskabet i EU. Derfor har European Union of Prayer arrangeret en
konference i København, hvor der vil blive bedt specielt for Danmark.Eftersom Danmark har EU formandsskabet, inviterer European Union of Prayer alle forbedere og ledere til en bønnekonference i København 27.-30 marts.
Det sker på Frelsens Hærs lejrsted Baggersminde i Dragør – kun 10 km fra lufthavnen.
For arrangementet står pastor Peter Artman fra Sverige, sammen med Ortwin Schweitzer, som er leder for det tyske bønne-netværk, Vächterruf, samt en af lederne for European Union of Prayer,
European Union of Prayer samles 2 gange årligt, nu for 7. år i træk, for at bede specielt for det land, som er EU-formandsland.
Første møde var i september 2006 i Strasbourg. Så fulgte Berlin og Lisabon i 2007 og 2008. Lubljana i Slovenien og Paris i 2009. Dernæst Stockholm og Madrid i 2010 og Brussel.
Og nu er der arrangeret bøn med særligt fokus på Danmark i forbindelse med det danske formandsskab for EU.
– Det første mål for vores rejse er at bede for hinanden og for vores hjemlande, forklarer Ortwin Schweitzer.
– Det andet mål er for os som europæerne at bede sammen for de specifikke problemer i Europa, dvs. finanskrise og arbejdsløshed, islamisering og integration, ligestilling af kønnene, opdragelse, Israel, mv.
Det tredje mål, der ligger os specielt på hjerte, er at fremme, at kristne deltager i det politisk liv og sammen kommer til Gud for at bede for deres land, deres regering og for Europa.
Gennem vores besøg vil vi åbne horisonter åndeligt for vores kontinent og for Europa.
For Europa har brug for bøn!, fastslår Ortwin Schweitzer.
Efter EU-konferencen følger en Nordisk Bønnekonference samme sted, lørdag-søndag den 31. marts-1. april.
Allerede nu er der mange tilmeldinger fra de fleste nordiske lande, fortæller den danske arbejdsgruppe, som består af pastor Peter Artman, Sverige og Bent Christiansen og Rakul Kristiansen fra Bedehus Danmark.
Dette bønne-initiativ er især vokset frem de sidste par år, senest med en bønnesamling på Færøerne i september 2011 med deltagelse fra samtlige nordiske lande.
– Vi fornemmer en voksende tilskyndelse til, at ledere og forbedere i Norden må komme sammen og knytte bånd. Vi tror, at Gud har planer for de nordiske lande i den sidste tid, som Han ønsker at delagtiggøre os i, siger Rakul Kristiansen.
Der bliver på konferencen også fokuseret på profetier om Guds hensigt for landene i Norden i forhold til Europa.
I programmet er der en dag med bønnevandring, hvor turen går gennem København. Her er der planlagt besøg på Københavns Rådhus og Christiansborg og et møde med politikere.
Aftenen slutter med bøn og lovsang i Københavns Frikirke (Apostolsk kirke).
Tilmelding kan ske via Bedehus Danmarks hjemmeside.
Susan/Henri.