Baseballspiller starter nyt kristent børnehjem i Zambia
Amerikaneren Clayton Kershaw har forladt sin karriere som kaster i baseballholdet Los Angeles Dodgers. Han er nu sammen med sin kone i gang med at opføre et kristent hjem for forældreløse børn i Zambia.
Clayton har desuden udgivet en bog, der fortæller, hvordan de fik idéen til det. De kom i kontakt med en forældreløs pige, Hope, som led af HIV, og fik ondt af hende. Parret har i mange år arbejdet for den kristne non-profit organisation Arise Africa, hvis mission er at hjælpe med uddannelse, sundhedspleje og bæredygtighed samt nu at bygge hjemmet til forældreløse som Hope. Så snart hjemmet er færdigbygget, kan børnene gå i skole, spise sund mad og kalde stedet for deres hjem. Clayton har forladt sporten for at hjælpe folk i nød.
– Hans karriere er vokset, og Herren har velsignet alt omkring ham, siger Alissa Hollimon, som er medstifter og leder af Arise Afrika, til The Christian Post.