Jesus Manifestation 12. maj i Randers
Også i år bliver der er en Jesus Manifestation i Danmark, ligesom der var sidste år, og også i år bliver det i Randers.
Det kommer til at ske 12. maj og bliver samtidig med, at der også er en Jesus Manifestation i Stockholm, hvor ideen oprindelig er opstået.
Formålet med Jesus Manifestationen er at samle kristne i Danmark til at mødes på tværs af kirkeskel for at ophøje Jesus som deres fælles frelser og herre, fortæller projektleder Christen Lundager.
En bred kreds af kirker i Randers bakker op om arrangementet, og det bliver åbnet af Randers borgmester Henning Jensen Nyhuus. Programmet er ikke fuldt på plads, men om formiddagen vil deltagerne bringe glæde og smil til borgerne i Randers gennem kreative indslag og praktisk hjælp. Fra kl. 15 om eftermiddagen er der fælles samling med sang, taler osv., og det er planen, at dagen skal slutte med en koncert.
Der kan læses mere på Jesusmanifestationen.dk
Henri