Peter kender vejen

For få år siden var Peter Søe ødelagt af alkohol og pillemisbrug. Lægen advarede ham om, at han ville dø i løbet af 3 måneder. Han kunne ikke engang formulere en sammenhængende bøn til Gud om hjælp…- På Sygehuset sagde en sygeplejerske, at det ikke kunne betale sig at operere på mig. Så elendig var jeg, husker Peter Søe.
Han var indlagt på Horsens Sygehus med en ødelagt skulder, efter at han havde revet en sene over. Kroppen var fyldt med sår, som Peter forsøgte at bortforklare som bistik.
– Sandheden var, at jeg var ved at drikke mig selv ihjel og desuden var jeg læge-ordineret narkoman. Jeg fik morfin og piller. Min lever kunne ikke holde til det mere, fortæller Peter.
– Jeg synes, sygeplejersken var lidt hård ved mig, bemærker Peter. Men ordene gjorde ham klar over den alvorlige situation, han befandt sig i.
Bagefter lå han angst i sin hospitalsseng og forsøgte at bede til Gud om hjælp.

– Jeg havde som barn gået i søndagsskole hos fru Thomsen i Agerskov. Jeg huskede, at hun havde sagt, at man ikke blot skulle sige det til Jesus, når man var glad for noget, men også når man var ked af noget. Og det var jeg nu…
Min kæreste havde slået op med mig. Jeg var dranker og narkoman. Og sygehuset kunne ikke engang hjælpe mig.
– Fadervor, du som…
Fadervor, du som er i himlen. Du som er i himlen…. Fadervor, du som er i himlen…
Mere kunne Peter ikke komme i tanker om. Igen og igen gentog han ordene.
– Til sidst røg patienten i nabosengen op og bad:
– Fadervor, du som er i himlen, helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje, på jorden som i himlen, giv os idag vort daglige brød og forlad os vor skyld, som vi også forlader vores skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde, thi dit er riget, magten og æren, i evighed. Amen!
Så lagde han sig ned igen.

– Jeg fandt aldrig ud af, hvem han var. For efter nogle timer kom portørerne pludselig og hentede mig. En læge ville alligevel se, om han kunne lappe mig sammen.
Da han hørte, at jeg bad til Gud, spurgte han, hvordan jeg kunne have et forhold til Gud, når jeg samtidig var i gang med at ødelægge min krop.
– Om tre måneder er du død, hvis du ikke vender om Peter, advarede han. Jeg vidste, han havde ret. Jeg var meget glad for, at han var der dén dag. For han var kristen, fandt jeg ud af.
Lægen sagde så, at han godt ville operere mig, men han var nødt til at pakke kroppen ind i plaster. Det gjorde de så.
”Tak Gud, så er du her!” sagde jeg bare.

– Da jeg kom hjem fra sygehuset, fandt jeg en Biker-bibel frem, som jeg havde fået. Jeg havde kun læst vidnesbyrdene, der var trykt i den. Dem havde jeg suget til mig. Men nu læste jeg også Ny Testamente.
Der var meget, jeg ikke forstod. Men jeg havde dengang et lille plæneklipper-firma, og derfra kendte jeg præsten, Jens Arne Skjøtt i Ølsted.
Ham besøgte jeg nu og stillede spørgsmål om Bibelen.
Jeg kom også i Horsens Frikirke (Apostolsk Kirke), og jeg var til forbøn mange gange for alle mine skavanker. Den anden skulder var også slidt, og i nakken havde jeg en diskosprolaps, så jeg måtte opereres to gange igen med to års mellemrum.
På den her måde kom jeg til at tro på Jesus, og det er det bedste, der er sket. Nu begyndte mit liv at gå fremad.

– Jeg var kommet på revalideringen, men nu ville jeg arbejde igen, fortæller Peter. Han blev chauffør, men efter tre måneder gik firmaet ned, så han mistede arbejdet.
Men Peter var stadig fast besluttet på, at han ville have et nyt liv. Så han gik i gang som selvstændig vognmand.
Juleaften 2007 kørte han rundt med morgenaviser.
– Det var heller aldrig gået uden Jesus, fastslår Peter, der som rocker har sin egen kontante måde at udtrykke sig på:
– Jesus er den eneste rocker, der har et ordentligt rygmærke. Og det fik han for vores skyld, bemærker han.
– Jesus er den eneste, der kan rokke ved tingene, så det rykker, fortsætter han.

– Jeg begyndte med budkørsel. Det gik rigtig stærkt i 2008-2009. Jeg kørte også med kirkeblade og reklamer og omdelte 23.000 telefonbøger.
Jeg måtte ansætte en mand mere og senere to. På et tidspunkt havde jeg 72 bude i gang.
Men det var et hårdt slid. Jeg tabte penge på at køre med pakker. I stedet kom jeg i gang med kurérkørsel i Europa og Norden. Det kunne bedre hænge sammen.
Men i 2010-11 gik det ned ad bakke. Jeg mistede meget.
Jeg havde ikke klaret det, hvis jeg ikke havde Jesus til at hjælpe mig, siger Peter Søe ligeud. Han er ikke i tvivl om, at hans ven Jesus var med ham både i banken, hos revisoren og i det daglige slid.
På hans T-shirt står der ”Jesus is just one prayer away” – Jesus er kun en bøn væk.

Peter bruger som logo en fisk – det kristne symbol.
– Der er fisk hele vejen rundt om bilen og en torsk ved rattet, griner Peter. På hans tre biler står der også: ”Vi kender vejen”. Og det har naturligvis den dobbelte betydning, at han også kender vejen til Gud. Nemlig Jesus.
– Men det er ikke altid, folk forstår det. Nogle tror, at jeg er godt kendt i byen Vejen…
Men pyt, så får vi os en snak om det. De véd, hvad jeg står for. Så må de selv finde ud af, hvad de står for.
Peter Søe arbejder nu mest som flyttemand og har én ansat.
– Men han er ikke kristen. han snakker skraldespansk, advarer Peter sine kunder.
– Jeg har stadig tre biler: En alukassevogn med lift, som kan tage 8 paller; en lille kassevogn, som kun kan tage 5 paller, men er billig over Storebælt; og en Peugeot Partner til småting, forklarer Peter.
Han har fået et helt nyt liv, siden han bad sin desperate bøn på Horsens Sygehus. Det er ikke en dans på roser, men det går i den rigtige retning.
For nu kender han Vejen.