Uzbekistan forfølger religiøse

Søndag den 5. februar afbrød politiet gudstjenesten i en koreansk baptistmenighed i Chirchik nær Tashkent i Uzbekistan.
Politiet konfiskerede bøger, kassetter og ting til lydanlægget. De skal nu undersøges nærmere af landets religions-komite.
En embedsmand fra det lokale distrikt fortæller, at også en uregistreret moske er blevet lukket samme sted.
Det officielle politi samarbejdede med det hemmelige politi, da de brød ind i to hjem tilhørende Jehovas Vidner i Tashkent. Tre af beboerne blev idømt 15 dages fængsel samt bøder for at have diskuteret Bibelen. Også fire kvinder blev idømt store bøder. Det er ikke usædvanligt, at Jehovas Vidner bliver arresteret forskellige steder i landet. Men det er første gang, at de fængslede også skal betale bøder.
Uzbekistan fører streng kontrol med alle religiøse grupper. Staten skal godkende alle religiøse bevægelser. Uden denne godkendelse, må ingen udføre nogen form for religiøs aktivitet. Det er ikke engang tilladt at holde gudstjeneste i private hjem.
Bodil