Debat
I kronikken den 2. februar nævner Mogens Albrechtsen, at Moffats oversættelse siger og bruden i Matt 25,1.
Den tilføjelse findes i ganske få græske håndskrifter og i de latinske oversættelser. Der er dog ingen tvivl om, at de to ord (tre på græsk, to på latin) ikke hørte med til originalteksten. Derfor kan man ikke drage nogen bibelsk konklusion ud fra en sådan tilføjelse.
Poul Damgaard siger i sit indlæg den 16. februar, at der ikke er tale om brudepiger, men om brudejomfruer, og at disse brudejomfruer skulle giftes med brudgommen. Skulle brudgommen virkelig giftes med 10 unge piger samtidig?
Faktisk betyder det græske ord (parthenos) hverken brudepiger eller brudejomfruer, men simpelthen unge piger/teenagere, som var jomfruer.
Det er kun sammmenhængen, som viser, at de har tilknytning til bruden. De var veninder af bruden og nysgerrige unge piger, der selv så frem til at blive gift. I lignelsen i Matt 25 repræsenterer de bruden, og derfor er bruden ikke nævnt.
Grunden til tallet 10 er blandt andet, at så kan lignelsen splitte dem op i fem kloge og fem tåbelige. Havde der kun været en brud uden jomfruer i lignelsen, kunne hun umuligt splittes i to halvdele.
Bruden er ikke nævnt, fordi bruden er billede på Jesu kirke som helhed. Pigerne repræsenterer de enkelte medlemmer i kirken (= den universelle menighed).
Poul Damgaard mener ikke, at der først er en usynlig genkomst og derefter en synlig.
Udtrykket usynlig er ganske rigtigt lidt uheldigt, men det er korrekt, at Jesu genkomst skal finde sted i to etaper, først bortrykkelsen af alle, som tror på ham, hvor vi skal møde ham i skyerne. Senere kommer Jesus synligt for alle på Olivenbjerget. Bortrykkelsen er en profetisk opfyldelse af Rosh HaShana. (Den jødiske nytårsfest, hvor det nye år indvarsles med et kraftigt basunstød, dvs. egentlig er det et stød i en shofar=vædderhorn.)
Det går ikke stille for sig, men det kommer overraskende, som et lyn fra en klar himmel. Jeg kan varmt anbefale Edward Chumneys bog: The Seven Festivals of the Messiah, en af de bedste bøger om emnet fra et jødisk-messiansk synspunkt.
Efter nytårsdagen er der for jøderne 10 dages omvendelsesperiode, som også kaldes Jakobs trængsel eller fødselsveerne. Israel og de ikke-messianske jøder kommer ind i en uhørt vanskelig tid, hvor mange omvender sig.
Gud vil beskytte dem indtil forsoningsdagen (Yom Kippur) indtræffer, hvor Israel som helhed vil tage imod sin Frelser. Senere kommer Løvhyttefesten, en profetisk hentydning til tusindårsriget.
Det er vanskeligt at forstå kronologien i Mattæus 24, men det skyldes primært den hebraiske fortællestil, hvor man tit ikke fortæller tingene i kronologisk rækkefølge. En redegørelse for det vil føre for vidt her.
Iver Larsen, Kenya
Da kirkeminster Manu Sareen meldte sig ind i folkekirken, var han ikke sikker på sin tro. Han gjorde det for at være en del af det danske fællesskab.
“Jeg er lige så tvivlende i dag som dengang og har meget svært ved at få Gud ind i min livsligning,” siger han i et interview med Fyens Stiftstidende.
Hvis kirkeministeren vil vide noget om tro og det danske fællesskab, findes de stærkeste vidnesbyrd herom i bogen “De sidste timer. Afskedsbreve fra de henrettede danske patrioter”. Et af dem slutter med: “…blot man tror på Gud, da har man intet at frygte.” Der er også breve fra Hvidsten-gruppens medlemmer. “…bevar alt, hvad der er dansk i hjem og på jeres vej,” skrev Marius Fiil til sin familie.
Kirkeministeren er i gang med store ændringer i den danske folkekirke. Der skal laves ny styrelseslov, der er stillet lovforslag om homovielser, og til efteråret kommer lovforslaget om kirkelukninger.
Alt dette vil uden tvivl skabe så megen berettiget uro i folkekirken, at man må stille spørgsmålet, om man har sat ræven til at vogte gæs?
Kamma Ankjærø
Ny Munkegade 80
Aarhus C
Poul Damgårds udmærkede responsum til Mogens Albrechtsens kronik “Hvor er bruden henne?” giver mig anledning til denne kommentar til stille eftertanke:
Der har altid hersket divergerende syn på den profetiske rækkefølge i endetidens begivenheder, herunder Herrens komme med Hans møde med sin brud i luften (1. Tess. 4:13-18). At have en sådan divergens er muligt og stadig være bibeltro eller “sund i læren”.
Jeg hørte om to kristne brødre, der var stærkt uenige om dette eskatologiske spørgsmål.
De besluttede at gå hver til sit og studere Skriftens ord nærmere herom, derefter skulle de så mødes igen.
Da de mødtes igen, var de stadig meget uenige.
De besluttede at have en stund i bøn sammen. Efter bønnen omfavnede de hinanden og sagde nærmest i munden på hinanden: “Herren kommer!”
Jørn Nielsen
H.C. Lumbyes Vej 159A
4700 Næstved
Artiklerne i Udfordringen den 1. marts 2012 på side 7, 14 og 15 om åndsfrihed er åndeligt falske. De drejer sig ikke om åndsfrihed, men om religionsneutralitet.
Carsten Hjorth Pedersen glæder sig i sin kronik over friheden i Danmark for det muslimske tørklæde, besættelsesmagtens og voldsmagtens symbol.
Endvidere problematiseres brugen af Jellingestenene i det danske pas, da det kan støde ateisterne. Osv.
Niels Erik Søndergård
Rasmus Rasks Alle 95
5250 Odense SV
