Netanyahu betegnet som “Messias” af kristne Israel-venner i Jerusalem

Den amerikanske evangelist-pastor Jogn Hagee, som er i Israel i spidsen for 800 kristne Israel-venner, har – nærmest på skæmt – betegnet statsminister Binyamin Netanyahu som “Messias”, da gruppen ventede på den israelske regeringschef ved et stormøde i Jerusalem.Mens man afventede den forsinkede statsminister sagde Hagee, der leder den største pro-Israel lobby i USA, “Christians United for Israel” (CUFI) – som noget af en joke:

– Det siges i jødedommen om Messias – jeg ved, at selv om han kommer sent, vil han komme. Jeg ved, at statsministeren vil komme. Også selv om han er forsinket, vil han komme.

De mange tilhørere lo, og det gjorde Hagee også. Sammenligningen med “Messias” var måske ikke helt anstrengt, for Hagee sagde i sin introduktionstale om Netanyahu:

– Han var en fighter i en eliteenhed og hjalp med til at befri gidslerne på Sabena-flyet, og han kæmpede i Yom Kippur-krigen. Som finansminister bragte han Israel fra velfærd til arbejde

og skar ned i den offentlige sektor (Stort bifald fra tilhørerne). Han er gift med Sara og deres søn Jonathan er Bibel-nationalmester (Nyt bifald). Han står op hver morgen kl. 6 for at studere Biblen med sin søn (Vildt bifald).

Den amerikanske pastor fortsatte:

– Han ændrede også kristendommens vej i USA, da han for seks år siden spurgte mig, om jeg troede, at amerikanske kristne kunne forenes for Israel. Det gamle Israel havde Moses, som førte dem ind i ørkenen. I den gyldne æra havde de kong David, der erobrede Jerusalem. Og idag, da der er trusler om eksistens, har Israel en mester, der kan konfrontere udfordringen. Byd Israels statsminister velkommen (mere vildt bifald).

I sin tale rettede Netanyahu to af Hagees fejl, da han sagde, at hans bibelkyndige søns navn er Avner, og han læser Biblen på sabbaten, efter lunch.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Han talte videre om, at alle i Israel er lige for loven, inkl. den arabiske befolkning.

– Jeg er stolt over, at muslimer i Israel frit kan praktisere deres religion, sagde han til mere vildt bifald. I en tid da kristne er belejrede så mange steder og i så mangelande, kan kristne frit praktisere deres tro her (Stærkt bifald).

Iran
Om Iran sagde han:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Når Iran finansierer terror og vold over hele verden og opfordrer til vores udryddelse, behøver jeg ikke at forklare Jer, hvorfor dette styre ikke kan have atomvåben. Vores fjender hader os ikke for, hvad vi gør, men for at vi er. Det dårlige er, at tal tæller, og vi er et lille folk. Det gode er, at Israel ikke er alene – det har Jeres støtte. Det er rigtigt, tal tæller – og det gør I også.

En million
Netanyahus tale var et af højdepunkterne under “Kristne forenede for Israel”s konference. Organisationen har nu en million medlemmer. Mødet i Jerusalem tiltrak hundreder af evangelister, hovedsageligt amerikanere – mange af dem med cowboyhatte.

– Ih hvor har Netanyahu ret, sagde en entusiastisk tilhører.

Det er tredje gang, CUFI afholder en konference i Israel.


Artiklen fortsætter efter annoncen: