Venstre sidebanner eksempel

Klaverbokseren

Forleden læste jeg om musikalske instrumenter fra Bibelens tid. Den tidligste lyd-producent var efter sigende harpen (altså ikke kvinden Eva, men musikinstrumentet harpen).
Masser af andre ældgamle musikopfindelser bruges stadig i dag – godt suppleret op af det mest naturlige musikinstrument: Stemmebåndet med de flotte sang-lyde som (nogle) mennesker kan producere. Jeg kan blive helt forelsket i at læse om de forskelligartede måder, hvorpå kærligheden til den smukke lyd er kommet til udtryk gennem tiderne.

Jeg elsker klaveret. Faktisk så meget at jeg er flyttet sammen med et. Det var min søster, der introducerede os for hinanden, og i dag har vi en dejlig hverdag sammen på Amager. Det er i dag svært at mindes livet uden klaver, men jeg husker en dag, hvor jeg så en tegnefilm sammen med min dengang 6-årige nevø. I tegnefilmen hang et flygel i en tynd snor over en piges seng for at få hende til at stå op om morgenen og gå i skole. Min nevø så forfærdet til, for han skulle starte i skolen senere på året, men jeg kunne kun sukke og sige: ”Øj, hvor jeg egentlig savner at spille klaver”. Og sådan er vi så forskellige.

Før jeg fik klaver, havde jeg som ivrig teenager et plastik-keyboard, som jeg brugte til at improvisere over fede gospelsange. En dag boksede jeg ekstra ivrigt og hårdt på keyboardet med mine lange fingre i mandestørrelse. Pludselig fløj en tangent en meter op i luften og gokkede mig i hovedet på vejen ned. Av. Øh. Nå, men jeg brugte alligevel heller ikke C-tonen så tit. Så jeg måtte transponere eller justere melodien ekstremt kreativt i nogle sange, indtil jeg fik skaffet et nyt hakkebræt.
Jeg mister fornuften, når jeg spiller klaver, og nogle kloge hoveder siger, at det er sundt at have en hobby, hvor man lukker omverdenen ude og bare er i nuet. Jeg føler mig renset indeni efter en tidløs omgang klaver-mani uden noder.

Til sommer tager jeg til Samsø Højskole for at bokse endnu mere på klaver og lede gospelkor-kurser. Tør du bokse med?