Debat

Synspunkt:

Siden jeg som 14-årig blev voksendøbt og dermed medlem af en frikirke, har jeg igennem disse mange år hørt utroligt mange og forskellige præster tolke evangeliet. Og jeg læste en række prædikensamlinger af P. G. Lindhart, Joh. Møllehave med mange flere.
Da prædikeners indhold også kan have en betydning for antallet af tilhørere til gudstjenesterne, er det måske relevant at se lidt på prædikenernes indhold og formål.
Da jeg i 500-året for Luthers fødsel i 1983 besøgte Wittenberg første gang, så jeg den kirke, hvor teserne blev slået op. I sognekirken ses Lucas Cranachs altertavle, hvor man på den ene side ser Luther med den opslåede Bibel samtidig med, at han peger over imod et billede af den korfæstede Jesus Kristus. Hermed vil Cranach signalere, at al forkyndelse ”skal drive på Jesus”, som Luther udtrykte det.
En adventistpræst sammenlignede engang en prædiken med et tordenvejr: ligesom et lyn med konsekvenser kun kunne udløses, hvis der er jordforbindelse, på samme måde bør en prædiken have jordforbindelse for at gøre indtryk. Jeg bliver stundom beskyldt for at være ”gammeltestamentlig”, som fx nu med denne klummes henvisning til 3. Mos. 18:22 (gentaget i kap. 20:13), men alvoren gentages i Det Nye Testamente i Rom. 1:26-28. Dette indrømmer selv de gejstlige, men skynder sig så at nedgøre Paulus som utidssvarende, kulturelt ude af trit, uden føling med ”tidsånden”, uden sand forståelse for Guds kærlighed og derfor uden autoritet.
Homoseksualitet er almindeligt anerkendt som en næstekærlig, religiøs menneskeret.
Og ”tidsåndens” og statsmagtens evangelium påstår, at homoseksualitet netop ikke gør landet urent, men tværtimod højner det med en prisværdig, rendyrket kultur, der fremmer kærlighedsidealet, og er således et tiltrængt ”opgør” med ”bibelsk fundamentalisme” og snæversyn.
Frikirkerne er, ak, stort set tavse, mens de burde tale Roma imod, da det er selve evangeliet, der står på spil til fordel for et falsk evangelium, som ikke er et evangelium, men en vederstyggelig karikatur.
Jørn Nielsen
H.C. Lumbyes Vej 159A
4700 Næstved

Vi har haft royalt besøg i Gug; det er ganske vist 500 år siden, men alligevel. Anledningen var en strid mellem to landmænd om, hvor skellet var. Så da kong Christian 2., i en anden anledning, var på Aalborghus slot, lagde han vejen om ad Gug for at afgøre tvisten. Kongen tog et af vagternes spyd og trak en streg i jorden, hvor skellet skulle gå. Til minde om det har der siden da stået en urokkelig sten, som skolebørnene i Gug skole muntrer sig med at klatre på.
Historien brugte pastor Jens Brun som dåbstale til to forældrepar 2. påskedag. Og hvad skulle han mene med den? Jo, dåben, som forældrene kom med deres børn til, er også urokkelig, som døbefonten, og skelsættende. Jesus sagde efter sin opstandelse: “Den, der tror og bliver døbt, skal frelses.” Hvis vi har lyttet efter i regnetimen, ved vi, at faktorernes orden er ligegyldig. Så selvom et lille barn ikke har et sprog, og dermed ikke en formuleret tro, er der banet vej for den gennem oplæring og konfirmandundervisning. Og med en dåbsattest i hånden er du og jeg også bevidnet døbt. Hvis troen er til stede, er vi helt sikkert også frelst.
Danmark har nu også sin egen dåbsattest. Det er stensikkert. Den store Jellingsten er Skandinaviens største og prægtigste runesten, også kaldet “Danmarks Dåbsattest”. Den er udstyret med kristne symboler, bl.a. en Kristusfigur og runeskrift, rejst ca. 965 af Harald Blåtand, der gjorde danerne kristne.
Knud Held-Hansen
Beatesmindevej 76, 1.tv.
9210 Aalborg SØ

Manu Sareen repræsenterer nytænkning. Det er der måske nok brug for i hans egenskab af ligestillingsminister, men ikke som kirkeminister. Det har nemlig allerede fået nogle meget uheldige virkninger. For eksempel har en præst meldt sig ud af Folkekirken, medens 11 pct. af medlemmerne overvejer at gøre det samme. Indførelse af et autoriseret vielsesritual for homofile er både årsag og virkning.
Præsterne kan naturligvis nægte at medvirke til homovielser, men hvor længe har vi præster i Folkekirken (og menighedsråd), som er uenige med kirkeministeren i det spørgsmål?
Hvem er Jesus mest enig med? Den udvalgte Paulus eller de præster, der er uenige med Paulus i spørgsmålet? Enighed gør stærk. Af samme grund er Folkekirken svag. Hvorom det gælder: “Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og en by eller et (Guds)hus i splid med sig selv kan ikke bestå.”
Knud Held-Hansen
Beatesmindevej 76, 1.tv.
9210 Aalborg SØ

Tak for bladet gennem årene, tak ikke mindst for lederne.
Men en ekstra tak skal lyde for “Det pinlige budskab om korset”, den er lige til gemmebrug og til eftertanke.
Tak!
Knud Olesen
Læssøegade 165
5230 Odense M

Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen har henstillet til LEGO, at legetøj skal være kønsneutralt. (Kristligt Dagblad 16-3 2012)
Vil det også blive henstillet til præsterne, at Fadervor gøres kønsneutralt og til skibsejere, at skibe ikke må betegnes som værende af hunkøn?
Diakon Alfred Johannesen
Lundtoftevej 45
4293 Dianalund

Kære Carsten Hjort
(Svar på tidl. læserbrev)
Hvor er udgangspunktet for frihed/åndsfrihed?
Du giver udtryk for: Hvor der er åndsfrihed, kan vi prædike, undres og glædes.
For mig er det omvendt. Hvor vidnesbyrdet/prædikenen bliver modtaget i tro og efterfølgelse, skænker Gud freden og friheden. Historien viser, at – når katastrofer som ufred, krig, pest og hunger hærgede, var der hos nogle kristne en erkendelse af, at ”vi” er de skyldige:
Vidnesbyrdet var forstummet, sektvæsen og modsætninger trivedes. Troen på fremskridtet og fornuften, dialektikken eller det kulturradikale eller videnskaben, det effektive, magten blev drivkraften; moralen blev ”Længe leve begæret” og helst med kirkens alters velsignelse – altså ”bedrag” som en lysets engel.
Hvor blev Guds ord af – som et lys, en lygte på vejen? For os mennesker er det stadig i Kristus, troen og ordet, at friheden og håbet lever.
Flemming Andersen