Som David mod Goliat

(Læsetid: 3 minutter)

Det er vel ingen hemmelighed, at vi befinder os midt i en kirkekamp, hvor den største lærestrid siden reformationen udkæmpes.
Af Gert Grube

Ustandselig får vi at vide fra kirkeministeriets side, at det er det politiske flertal, som bestemmer den kirkelige dagsorden (ikke Bibelen). Kirkeministeren træder også frem for at minde os om, at vielsesritualet bliver en realitet. Han har jo Peter Skov Jacobsen (biskoppen i København) og otte biskopper (som lovede at nedskrive et ritual) som sine to store trumfkort, så hvem kan lægge ham hindringer i vejen? Jo, han forsikrer, at sejren er i hus. Der er allerede fastsat datoer for de første homovielser i kirken. Sidst har biskop Kjeld Holm også meldt sig på banen. Den 11.august 2012 er han parat til at vie det første homopar i Århus Domkirke. Åh jo, man har travlt fra biskoppeligt og politisk hold. Hvem kan hindre dem?

I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at minde om lille David og kæmpen Goliat. I 40 dage trådte Goliat frem i al sin styrke og hånede hver morgen og aften israelitterne for deres manglende kampånd. Goliats udfordrende ydre med spyd og sværd og udfordrende tale fik angstens sved til at pible frem på israelitternes pander, for hvad kunne de udrette mod en sådan kæmpe, der var væbnet til tænderne?

Men så trådte lille David frem blot med sin stenslynge og fem små sten.
I filistrenes øjne så de fem små sten latterlige ud. Ingen regnede med dem, heller ikke hans egne brødre, kun David troede på dem, for han havde før prøvet ”krudtet”. Han vovede at gå mod Goliat. – Hvor tåbeligt! Og alligevel vandt han, for det, der for fornuften er det glade vanvid, det er for troen den glade tillid. Og han havde i øvrigt sagt, at ”jeg kommer mod dig i Hærskarers Herres, Israels slagrækkers Guds navn, ham, du har hånet”.

Vi behøver blot ”en brugbar stenslynge og fem små sten”, så vil fjenden vige. Stenslyngen kunne være troen og de fem små sten kunne være 1) ordet 2) bønnen 3) Jesu-navnet 4) Jesu blod og 5) lovsangen.
Lad os ikke glemme, at ”vore stridsvåben ikke er verdslige, men mægtige for Gud. ” 2. Kor.10,4

Lad os i dag træde ind i lønkammeret med et Guds ord: ”Frygt ikke du lille hjord, for jeres far har besluttet at give jer riget” Luk.12,32 – med bønnens vished ”Hvis I bliver i mig og mine ord bliver i Jer, så bed om hvad som helst I vil, og I skal få det.” Johs.15,7 – og med lovsangens triumf.
Find de gamle kampsalmer frem, som i dag bliver sunget alt for sjældent, fx ”Op I kristne ruster eder!”, hvor der står: ”Følg så jeres fyrste efter, stol kun på hans stærke arm! Satan bruger alle kræfter, fnyser nu i al sin harm; for os går med os står helten dog, som alt formår.”

Læs også