Luftfatsselskaber blokerer pro-palæstinensiske aktivister

Over 1000 pro-palæstinensiske aktivister, der ville være ankommet til Israel som led i en pro-palæstinensisk protest, er blevet informeret af deres luftfartsselskaber om, at deres flybilletter er blevet annulleret, oplyser en talsmand for aktivisterne.Endnu inden aktionen skulle være begyndt søndag formiddag var det klart, at den ikke ville blive som ønsket. Det ene luftfartsselskab efter det andet meddelte deres passagerer kort inden deres afrejse til Tel Avivs Ben Gurion lufthavn, at deres flybilletter ikke kunne bruges. Israel havde fået en liste over navnene på uønskede og gav listen videre til flyselskaberne.

De reagerede omgående. Blandt selskaberne var Air France, Turkish Airlines, Lufthansa og Easyjet.

-Mange israelske fredsaktivister var mødt op for at byde de indflyvende grupper velkommen.

Men der var ikke mange at hilse på. I skrivende stund er fire franskmænd, en portugiser og en canadier blevet udvist, men det blev tilladt en lille gruppe at komme ind i Israel, efter at de var blevet forhørt af politiet.

På Charles de Gaulle lufthavnen i Paris var der en demonstration af aktivister hvis flybilletter var blevet ugyldige. En af dem bar en plakat med teksten: “Frankrig – en ny israelsk bosættelse?”

De aktivister, det lykkedes at lande i Ben Gurion lufthavnen, fik overrakt et brev fra det israelske udenrigsministerium, hvori der bl.a. stod:

I kunne have protesteret mod brutaliteten i Syrien, Iran og Gaza-striben, men valgte i stedet at gøre det mod Mellemøstens eneste demokrati