Min tiptipoldefar leverede ankeret til TITANIC

Det var en stor dag for min familie, da tiptip-oldefar trak Titanics anker på hestevogn ned til kajen i Belfast for 100 år siden, fortæller Susan, der er journalist-praktikant på Udfordringen.Min mor kommer fra Nordirland, men mødte min far på en rejse til København. For nogle år siden opdagede vi, at min tiptipoldefar var med til at transportere ankeret til det verdensberømte skib Titanic, som for netop 100 år siden sank i Atlanterhavet.

Susan og hendes mor er stolte over, at en af deres forfædre var med til at skabe verdenshistorie, da Titanics anker skulle tranporteres til Belfast Havn, hvor skibet blev bygget.

Da jeg gik i gymnasiet, fik min familie sendt et gammelt fotografi fra en onkel i Wales. Han havde gravet i familiens historie og kontaktet avisen Belfast Telegraph.
På billedet (se nederst) kan man læse, at der på vognen står ”John Harkness & Co. No. 110”. Det var navnet på min tip-tipoldefars firma fra ca. 1880.
”John Harkness & Co.” var det eneste firma i Irland, der havde en vogn, der var stor nok, og som havde hele otte ”Shires” (tunge arbejdsheste) til at fragte det gigantiske hovedanker.

Hovedankeret vejede 15½ ton, og tilsammen vejede det og de to sideankre 31½ ton.
Hovedankeret var i forvejen transporteret fra en smedevirksomhed i England, hvor det blev bygget. Ankeret var på dette tidspunkt verdens største.
Til venstre på billedet står der nogle skoledrenge i uniform og kigger stolt hen imod kameraet. De bærer bukser til knæene, støvler, slips og en hvid krave.
Ved siden af hestene står de såkaldte ”farriers”, som på dansk hedder ”beslagsmede”. De var til rådighed i tilfælde af, at en hestesko skulle skiftes.
Der var selvfølgelig også en reservehest, ligesom når vi i dag har et reservedæk i bilen.
Foran husene ser man telegrafpæle og gaslamper, og i baggrunden aner man en skorsten fra en linnedfabrik.

Hvis min mor og jeg havde været til stede den dag, hvor ankeret blev transporteret til installation ved Titanic, ville vi også, ligesom hundrede tusinde andre, have været vidner til denne spektakulære begivenhed fra den tidlige morgenstund. Alle arbejderne fra skibsværftet fik en fridag til at opleve søsætningen sammen med deres familie. Både pressen og prominente gæster var til stede. Der var en stor festivitas og jubel, da skibet gled ned i vandet.
– Men far, hvordan kan en stor båd som denne forblive oven på vandet? spurgte en dreng sin far, da de stod og kiggede på skibet, der skulle til at sejle.
– Dette skib vil altid holde sig oven vande, svarede faderen.
Dog var der tre, der ikke var med til at glæde sig over denne dags store begivenhed, nemlig Robert Murphy og hans søn. De to døde desværre under konstruktionen af skibet. Den tredje døde under søsætningen.

Her på billedet bliver Titanics anker transporteret til Belfast Havn. Hundredtusinde mennesker jublede og fejrede den store dag. Ingen kunne på dette tidspunkt forestille sig, at skibet ville synke.

Skibet Titanic blev bygget på Belfast skibsværft, som hedder ”Harland & Wolff”. Arbejdet begyndte i 1905, og den 31. maj 1911 blev ankeret transporteret til havnen, som man ser på billedet. Skibet blev herefter søsat i floden Lagan ved Belfast Lough.
Titanic havde to søsterskibe, The Olympic og Brittanic, som også blev bygget i Belfast. Olympic lignede Titanic, men var lidt mindre og blev søsat året før. Det fik succes som troppetransport-skib under Første Verdenskrig og efter krigen som et krydstogtskib indtil 1935.
Efter at Titanic sank, var der mange, der sejlede med The Olympic, fordi det var det næstbedste efter Titanic med dets eksklusive trapper, opholdsrum, fornemme møbler og udsmykning – det var næsten identisk med Titanic.
Brittanic blev søsat efter Titanic. Denne gang var der selvfølgelig et tilstrækkeligt antal redningsveste og både, hvilket der ikke var nok af på Titanic. Kort efter blev det brugt som hospitalsskib, indtil det blev torpederet og sank i 1915.
Da Titanic blev filmatiseret, brugte man søsterskibet The Olympic som model.

Den 10. april 2012 om eftermiddagen var det hundrede år siden, at Titanic begyndte sin rejse fra Southhampton over Atlanten til New York med første stop i Cherbourg i Frankrig og næste i Queenstown i Sydirland. Allerede den 14. april om aftenen sejlede det ind i et isbjerg kl. 23.40, og den 15. april sank det. Hele verden mindes stadig denne dag som en tragedie, hvor der kun var redningsbåde til halvdelen af passagerne.
– I dag er Titanic mere end et skib. Det er en kultur, en epoke, en industri og en besættelse, citerer avisen Belfast Telegraph.
For min mor og mig med de nordirske rødder er det en stolthed, at en af vores forfædre har været med til at skabe en del af en verdenshistorie, der nu stadig mindes efter hundrede år.
Ingen kunne vide, at denne afsked for hundrede år siden var et farvel for altid både for skibet og for over 1600 af de forventningsfulde passagerer, som druknede i Atlanterhavet.