Pas på fårene
Af Gert Grube. Grundlæggeren af Bibelland i Gårslev, nu daglig leder af Indre Missions Galleri Bibelland i Brejning.
Mother Teresa har sagt: Gud har ikke kaldet os til at blive en succes, men han har kaldet os til at vise trofasthed. Igennem hele sit uselviske liv levede hun til fulde op til det, hun sagde. Hun viste en omsorg, der greb hele verden.
I søndagens tekst handler det også om omsorg og kald. Den opstandne Kristus stiller Peter et tredobbelt spørgsmål, som Peter må tage stilling til.
Første gang lyder det: Simon, Johannes søn, elsker du mig mere end de andre. Et meget direkte og personligt spørgsmål. Simon er da heller ikke sen til at svare med ordene: Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær. Simon vidste om nogen, at han engang havde været noget stolt og sagt, at han ikke ville fornægte Jesus, om så alle andre ville gøre det. Så spørgsmålet var som en pil, men dog kærligt afsendt. Nu gælder det ikke de andre. Nu er det Peter, der skal melde ud, hvad der ligger gemt i hjertedybet. Jesus følger Peters svar op med en kort og klar opfordring: Vogt mine lam. Det samme spørgsmål og svar bliver gentaget, men her tilføjer Jesus: Vær hyrde for mine får. Jesus ønsker virkelig at komme derind, hvor det bedste gror i hjertekammeret. Også tredje gang lyder det: Simon, har du mig kær? Peter må utvivlsomt have tænkt på de tre gange, han fornægtede Jesus skærtorsdag nat.
Jesu ord gør sin virkning. Peter bliver berørt og føjer til, måske med en lidt bevæget stemmeføring: Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær. Jesus har ham nu helt oppe på drejeskiven, hvor han former ham bestemt og kærligt. Med det tredobbelte spørgsmål viser Jesus en stærk omsorg for Peter, der vil få et ansvar som hyrde for den menighed, der opstår i missionskaldet: Følg mig!
Spørgsmålene og svarene i denne intense samtale mellem Jesus og Peter vedgår os alle – også i 2012, hvor vi står midt i en kirkekamp. Med regeringens udspil om indførelse af et nyt ritual i folkekirken, står vi i den største lærestrid siden reformationen.
Her er det for alvor værd at overveje ordene om den første kærlighed til Jesus, og om vi har mod til at vogte den hjord, der er blevet købt så dyrt, med Jesu Kristi dyrebare blod.
Jo, menigheden står for skud. Det er ikke tilfældigt, at Jesus et andet sted siger: Ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden. Ulven kommer, og daglejeren flygter og lader fårene i stikken. Johs.10,12.
Så der er al mulig grund til at stå på muren, vise flag og holde øje med alt det, der i øjeblikket fylder den kirkelige debat. Der er en menighed, som trænger til hyrder, der ikke blot må have et varmt hjerte, men også rygrad til at sige fra. For alt nyt i kirkeligt regi skal have klangbund i Skriften, ellers bygges der på sand og ikke på klippegrunden Kristus.
Var det mig, du mente, Herre, da du gav din kirke kaldet til at sprænge alle grænser med dit ord og med din dåb?
Var det mig, du mente, Herre, da du bød: Gå ud til alle! Var det mig, som skulle bringe verden bud om liv og håb?
(Rolf Tofte).
