Svensk skole anmeldt – lærer tror på skabelsen
To personer har meldt en kristen friskole til den svenske skoleinspektion, fordi læreren i faget naturvidenskab har blogget om skabelsen.
Lærer Johannes Axelsson på den kristne friskole Hannaskolen i Umeå har endnu ikke undervist sine elever om emner som skabelse og evolution. Anmeldelsen bygger derfor udelukkende på noget, som han har skrevet i fritiden på sin blog om skabelse og videnskab.
Anmeldelsen bygger på et citat, hvor Axelsson siger, at han som skabelsestroende ikke har som mål at mine elever skal begynde at tro, at evolutionsteorien er sand.
Men citatet er taget ud af en sammenhæng, hvor fortsættelsen lyder:
- ligesom at den ateistiske religionslærer ikke har det som mål, at hans elever skal omvende sig til fx buddhisme, hinduisme, islam eller kristendommen, siger Johannes Axelsson, der er adventist.
Bodil