Borgere kræver bibelvers på byskiltet
Først fjernede borgmesteren bibelteksten på byskiltet i Sylvania. Nu er han væk, og teksten tilbage igen. Hvad sker der så med vejen, der er opkaldt efter borgmesteren?Efter pres fra en ateistisk gruppe fjernede borgmesteren i Sylvania, Alabama, teksten fra Efeserbrevet 4:5 fra fire byskilte. Men nu er teksten tilbage igen.
For to uger siden fik den tidligere borgmester i den amerikanske by Sylvania i Alabama fjernet bibelteksten fra byskiltene ud mod de meget trafikerede veje.
Borgmester Mitchell Dendy forklarede, at man fjernede teksten for at undgå en dyr retssag.
Men senere valgte byrådet enstemmigt at omstøde afgørelsen. Dendy havde nemlig aldrig informeret byrådet om sagen.
Desuden klagede borgerne, og efter utallige forespørgsler blev bibelverset så igen indsat på byskiltene.
Dendy blev i april fyret fra sin stilling i fængslet efter anklager om magtmisbrug, bl.a. i form af sexchikane. Derefter trak han sig fra borgmesterposten.
Nu overvejer beboerne på Dendy Road at bede om at få deres vejnavn fjernet! Under alle omstændigheder får byen en ny borgmester i juni.
Bodil