Våbenmekanikeren

Somme tider skal man høre sandheden fra uventet hold. Mon Jobcenteret skulle med på listen?
Det er ganske vist. Udfordringen har ansat en våbenmekaniker. Mig, altså.
Jeg kiggede en ekstra gang, da jeg så brevet fra Jobcenteret. Alt stemte: navn, CPR, adresse, arbejdssted og arbejdsopgaver med journalistik og opsætning. Det eneste, jeg undrede mig over, var min stillingsbetegnelse. Våbenmekaniker?!
Men somme tider skal man høre sandheden fra uventet hold. Fx fra børn og fulde folk. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på en vis fej statholder, der havde travlt med at vaske hænder efter endnu en grusomhed – og som heller ikke lyttede til sin kone. Han ramte faktisk hovedet på sømmet med den indskrift, han satte på Jesu kors.
Og jeg måtte også tænke på en vis ypperstepræst. Ikke den frommeste af slagsen. Han ville slippe af med et alvorligt religiøst og politisk problem ved at henrette en uskyldig. Det var nemlig bedre, at én døde, end at hele folket skulle gå til grunde. Og manden vidste faktisk ikke selv, hvor sandt det var. Han profeterede sandt i den situation.

Nu skal man jo optage alt i bedste mening. Og når man er i dagpenge-systemet, gør man klogt i at makke ret. Hvis man bliver indkaldt til ’jobsamtale’ på Jobcenteret tre dage før, man starter på et nyt arbejde – ja, så møder man op. Med hovedet under armen, ganske vist. Men man møder op.