Guds barn og Jesu discipel

Igen og igen kommer problemet med mistrivsel op i medierne. Jeg vil gerne råbe det ud: Du kan leve livet bedre, hvis du forstår, at du er skabt til at være et Guds barn og kaldet til at være en Jesus’ discipel.

Er jeg god nok som menneske?

Foruden Udfordringen læser jeg Kristeligt Dagblad. De to supplerer hinanden godt. Ofte kan man i KD læse om den tiltagende mistrivsel hos forskellige grupper i samfundet. For nylig handlede det om en undersøgelse af stress hos yngre kvinder. Undersøgelsen viste, at kvinder med børn oplevede mindre stress and kvinder uden børn. Hvorfor dog? Her gik jeg med en oplevelse af, at børnefamilierne levede et hektisk liv under pres og stress.

Og det gør de måske også, men følelsen af stress hos mødrene er mindre end hos jævnaldrende kvinder uden børn. Pernille Steen Pedersen, stressforsker ved CBS, var dog ikke overrasket, fremgik det af artiklen. Hun udtalte: ”Det, der kendetegner den stress og mistrivsel, jeg ser hos de unge, er en helt grundlæggende tvivl, om man er god nok som menneske. (…) Bag den unge generations sårbarhed gemmer der sig også et selvfokus, der kan gøre dem mere sårbare i forhold til at udvikle stress.

(…) Når man får et barn, kommer der et andet menneske ind, der pludselig bliver vigtigere. Derfor kommer der en naturlig modvægt mod dette selvfokus.”

Trangen til mening

Et andet udsagn, som jeg hørte en dag, jeg så Aftenshowet, er, at man kan have en ”grundlæggende længsel”. Jeg kan ikke huske hele sammenhængen eller persongalleriet, men jeg så tydeligt, at alle i studiet nikkede genkendende til oplevelsen af denne følelse. ”En grundlæggende længsel… ” Jeg tænkte straks: ”Selvfølgelig, vi er jo skabt i Guds billede.” Jeg tror, det betyder, at Gud har nedlagt noget af sin ånd i os, som bliver ved med at længes og søge efter mening, indtil vi finder den hos Gud.

Hvad længslen den aften i Aftenshowet var vendt imod, flyder lidt sammen i min erindring, men det var noget med det fuldkomne, paradiset, total harmoni, overensstemmelse mellem liv og drøm eller bare det, som også bliver sagt: Noget, der er større end os selv.

– Jeg forestiller mig, at man let kan få stress af at føle, at man skal opnå disse ting selv. I min ungdom læste jeg Viktor E. Frankls bog ’Psykologi og Eksistens’ og har ofte refereret til den. Frankl beskriver ”trangen til mening”, som den stærkeste drift hos mennesket. Oplevelsen af mening kan give styrke til at overleve selv de værste trængsler.

Guds barn og Jesu discipel

Når jeg hører om mennesker, der mistrives, kommer jeg tit til at tænke: Hvis de dog bare så meningen i, at de er født til at være Guds børn og kaldet til at være Jesus’ disciple, så ville det være lettere at bære det, der tynger. Det løser selvfølgelig ikke altid problemerne. Og jeg ønsker ikke at skøjte hen over vanskelige tilstande og situationer med kristelige floskler. Spørgsmålet er derfor:

Kan min tanke bruges til noget? – Det kan den, hvis jeg begynder med mig selv og siger: ”Jens, du er et Guds barn; du er elsket! – Jens, du er en Jesus’ discipel; der er mål og mening!” Man skal altid først tage sin egen medicin, og siden, hvis lejlighed byder sig, kan man dele erfaringen med andre.

Konfirmations-sæson

En særlig gruppe på denne tid af året er teenagerne, som konfirmeres eller ungdomsvelsignes. Jeg håber, de får det at vide: Du er født til at være Guds børn og kaldet til at være Jesus’ disciple. Og jeg håber, de får mange opmuntringsord fra levende kærlige mennesker omkring dem, så de ikke tyr til chatbot.

– Vi voksne føler, at vi let kan blive ”for meget” overfor teenagerne. Jeg tror, det er værre, hvis vi er ”for lidt”. De har brug for at spejle sig i autentiske voksne, som deler ud … med hjerte, mund og hænder af det, som, de har erfaret, giver livet mening.