Marchordre eller medborgerskab?

Det er en af kirkens allerstørste tekster fra Bibelen, som er i spil i dag.

Vi er blevet oplært i, at Jesu ord til disciplene lige før hans himmelfart er en befaling: En missionsbefaling eller en dåbsbefaling. Men er det nu også helt rigtigt forstået og dækkende for det, Jesus mente? Gav han sine efterfølgere en militant marchordre, eller fik vi anvisning til med vores liv og virke at gennemsyre vores omgivelser? Over hele kloden arbejder de kirker, som fastholder Jesus som det ultimative fyrtårn, med en stor udfordring i vores tid.

I mange levende menigheder overalt på jorden ses en fornyet længsel efter at være Guds folk med Guds Riges kvaliteter ikke blot i kirken, men også i samfundet. Og dermed en fornyet opfattelse af ’missionsbefalingen’.

Er der et dilemma?

Det kan godt ligne en modsætning, når Jesus fremstiller sin vision om, at Gudsriget på jorden skal forvandle samfundet som en surdej, der gennemsyrer alt andet, mens kirken – først den katolske, siden den protestantiske – og såmænd også de nyere evangelikale kirker, mener, at det handler om være i krig mod de ugudelige magter og trække mennesker over på den rigtige side af stregen.

Nye briller

Kan missionsbefalingen også læses på denne måde: At gå ud i alverden og gøre alle til Jesu disciple, hvor troen ikke er et ståsted, men en livsstil, der har værdier, livsmønstre og en adfærd, der adskiller sig fra andre – og gennemsyrer vores omgivelser? Er missionen mon udført, når blot mennesker ’tror’ på Kristus som verdens frelser og kan tilslutte sig trosbefalingen? Eller er missionen først udført:

– Når vi går i Jesu fodspor som hans efterfølgere og lærer andre at være det

– Når vi begynder at gøre en forskel i vores samfund på de platforme, som bliver givet os

– Når vi spørger, hvordan vi som kirke og menighed kan skabe et bedre samfund dér, hvor vi bor

– Når vi udfører vores arbejde i hverdagen på en måde, der peger på Jesus som livs-mester

– Når vi spørger, hvordan vi kan lære vores medmennesker at gøre, tænke og handle som Jesus

– Når vi med det aftryk af skaberen, som han allerede har sat i alle mennesker, kan føre mennesker ind i hans favn

Opgøret

For Jesus var det et tydeligt opgør med hans samtid, at relationen til Gud ikke skulle handle om religiøse ritualer, rutiner og regler, men om opmærksomheden på medmennesket. Udfordringen for os i dag er, om vi indimellem alligevel falder i samme grøft, som det etablerede religiøse samfund på Jesu tid sad fast i. Måler vi trods alt alligevel hinanden på kirkeforhold, dåb, konfirmation, bekendelse og engagement i kirken uden at spørge om, hvordan vi forvalter vores tid, penge og passioner. Planter vi i virkeligheden Gudsriget i vores hverdag? Gå ud – og gør til disciple.

At være en Jesu discipel er formodentlig mere end at tro på ham som verdens frelser, at være døbt og konfirmeret, og hvad der nu ellers er en del af vores tradition (med stor respekt for det!). Nyere missionspraksis overalt i verden har bevæget sig væk fra blot at kalde mennesker til tro på Jesus til samtidig at hjælpe de nye troende til selv at skabe disciple, medvandrere, der som mål har at sætte nye standarder i deres samfund.

Linjen

Når missionsbefalingen læses med øjne, der har evne til at nuancere virkeligheden, er den ikke først og fremmest en marchordre til den kristne kirke, men en angivelse af en livsstil til enhver af os, der bekender sig til Jesus, og som derfor kalder os ind i et aktivt medborgerskab, hvor vi nu hver især bor.

Prædikentekst: Matt. 28,16-20

Missionsbefalingen

”De elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”

Bibelteksten bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.