Retten til Liv: ”Danskerne vil gerne tale om abort”

Lørdag den 19. maj var en flok unge mennesker fra organisationen Retten til Liv på gaden i Esbjerg med det formål at sætte gang i samtalen om abort – og ikke mindst om abortgrænsen. Retten til Liv kæmper for det ufødte barns rettigheder og øget oplysning og rådgivning til forældre, der overvejer abort.

Tiltaget i Esbjerg er i sig selv ikke usædvanligt for organisationen, men fremstødet på gaden kommer lige på bagkant af nye tal for sene aborter i Danmark, efter det i juni 2025 blev lovligt at få abort op til 18. graviditetsuge mod tidligere 12. uge. De nye tal viser, at der er kommet 46 procent flere sene aborter, efter den nye lov er trådt i kraft. I forlængelse af de nye tal deltog Iben Thranholm i en debat på Radio 4 som fortaler for det ufødte barn.

Med i debatten deltog også professor Øjvind Lidegaard, der gav udtryk for, at man lige så godt kan hæve grænsen til 22. uge. Det, mener Retten til Liv, er den helt gale vej at gå. Faktisk mener de slet ikke, at den vej skal betrædes, da de er fortalere for helt at stoppe lovliggørelsen af abort. På gaden i Esbjerg inviterede de forbipasserende til at stemme på den graviditetsuge, som, de mener, er den uge, hvorfra mennesker har ret til at leve.

På trods af det følsomme emne, var der ifølge Kristina Kristensen, der er ungdomssekretær i Retten til Liv, mange, der stoppede op og deltog i samtalen. ”Vi fik mange samtaler – og også længere snakke. Der var flere, der endte med at ændre deres stemme til tidligere i graviditeten – og nogle endte endda med at sætte deres stemme på befrugtningen – da de læste, hvor meget der egentlig sker i de tidlige uger,” fortæller Kristina Kristensen.

Et rørende møde

Kristina fortæller, at et argument, der ofte går igen, er, at abort handler om at skåne barnet for et svært liv, da alle fortjener et værdigt liv. Det var også et argument, som de unge fra Retten til Liv mødte på gaden i Esbjerg.

”Men hvem har egentlig ret til at vurdere, hvad et værdigt liv er? Selvom det er godt at have sympati for forældre, der står i svære situationer, så kan vi ikke tage livet af et andet uskyldigt menneske, bare fordi vi måske ikke selv ville ønske at være til, hvis der skete x, y eller z for os. Men hvad med de mennesker ude i samfundet lige nu, der har handicap, sygdom eller en svær opvækst, som gerne vil leve? Så længe, der er folk, der gerne vil leve på trods, så har vi ikke ret til at tage det valg på vegne af andre,” siger Kristina Kristensen.

Kristina Kristensen fortæller desuden om et møde med en kvinde, som rørte hende meget.

”Der var en kvinde, der havde set med på afstand i et stykke tid. Hun fortalte, at hun måtte gå hen til os, da hun blev provokeret. Hun havde selv fået en abort. Vi fik en god og lang snak med hende, og hun endte med ikke at kunne sætte en stemme (på afstemningen, red.). Hun åbnede op om, hvor alene hun følte sig. Hvor tåget alting var, da hun stod midt i det svære valg. Særligt når alle siger, at det “bare er en klump”, men hun hviskede til mig: “Det, der kom ud under aborten, var sørme stort,” selvom hun kun var otte uger henne. Hun blev tydeligt berørt, men det virkede også til at være en lettelse at åbne op om det. At blive set og hørt uden fordømmelse.”

Tilbud om rådgivning

Kristina Kristensen foreslog kvinden, at hun kunne kontakte Retten til Livs abortrådgivning Abortlinien.dk. Det er en telefon- og chatrådgivning, der tilbyder samtaler om abort – både før og efter en eventuel abort. Rådgivningen bliver ofte mistænkt for at handle om at overtale folk til ikke at få en abort, men Retten til Liv understreger, at det ikke er tilfældet. Rådgivningen er til for at rådgive mennesker til at lytte til sig selv og træffe en beslutning på et oplyst grundlag – den er også et tilbud om en samtale om sorg eller andre følelser efter en eventuel abort.

På hjemmesiden står der: ”Rådgiveren lytter til den enkelte og tager hans eller hendes tvivl, angst, bekymring, sorg, vrede og/eller skyld alvorligt. Abortlinien respekterer, at valget ligger hos den, der henvender sig for at få hjælp. Ønsket er at hjælpe den rådsøgende til at lytte til sig selv – lytte til sit hjerte.” Tilbage i Esbjerg svarede kvinden på tilbuddet om at ringe til Abortlinjen: “Tak, det hørte jeg godt lige fra din kollega. Det er forfærdeligt, at der ikke er flere muligheder og tilbud om rådgivning. Gid jeg havde vidst det,” fortæller Kristina.

”Ingen greb hende eller tilbød hende nogle muligheder eller alternativer. Hun ville ønske, at lægerne have tilbudt hende noget andet. Selv efter hun havde fået aborten, var der ingen, der ringede og tjekkede op på hende. Hun følte sig igen alene og i dyb sorg, og aborten tynger hende stadig i dag,” fortæller Kristina Kristensen.