Gode nyheder fra Hamas – dårlige fra Hizbollah

I Gaza er der oprettet en særlig militærenhed med 300 Hamas-soldater for at forhindre missiler mod Israel. Den ekstremistiske Hizbollah-organisationsleder har udtalt, at hans gruppe kan ”ødelægge ethvert mål i Israel”.Den politiske storm der er draget over Israel den sidste tid har fordunklet, at såvel Gaza-striben som Vestbred-området er fremstået som øer af politisk og sikkerhedsmæssig stabilitet.Hvor længe dette vil vare, kan man blot gætte sig til.

Præsidenten for Den palæstinensiske Myndighed (PA), Mahmoud Abbas, udtrykker det således:

– Min efterladte arv? Sikkerhed. Spørg blot om vi skal have en tredje intifada. Man vil svare nej – vi ønsker fred. Dette er aldrig sket før. Man erkender, at blot med fredelige midler kan vi opnå vores mål.

I Gaza har denne nye vind medført, at der – ubemærket af de fleste – er blevet oprettet en særlig militærenhed, omfattende 300 Hamas-soldater, hvis eneste opgave er at forhindre, at der affyres missiler mod Israel.

Hvad der har fået Hamas-ledelsen til dette, står hen i det uvisse. Måske er det tanken om israelske repressalieangreb. Eller en ny israelsk invasion. Eller det israelske “Iron Dome”- missilsystem, som har en så stor træfsikkerhed, at det har fået Hamas – og andre fjendtlige grupper – til at indse, at deres investering i raketter og missiler ikke længere er effektiv.

Om den nye militærenhed i Gaza vides, at den kommanderes af Hamas’ indenrigsminister, Fathi Hamad, som er kendt for sit ekstremistiske syn på Israel. Enheden har fået navnet “Styrken der kontrollerer på jorden” – på arabisk “Kawat Dabat al-Midan”.

Dens opgave er at arrestere medlemmer af andre ekstremistiske grupper som “Islamisk Jihad” og “Folkemodstandskomiteerne” (“Popular Resistance Committees” , PRC), som vil prøve at affyre misiller mod “den zionistiske fjende”. Styrken opererer døgnet rundt, særligt i områder nær grænsen til Israel.

Ifølge en Hamas-kilde er styrken bemyndiget til at åbne ild mod militante personer eller mod de, der prøver at beskyde Hamas-mænd. Hvis de arresteres, kan de forvente at tilbringe flere måneder i fængsel. Deres raketafskydningsapparater vil blive konfiskeret og blive Hamas’ ejendom.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Samarbejde

En israelsk militær sagkyndig siger, at skønt Hamas stadig opruster og har anskaffet sig langtrækkende raketter og forbedrede antitank-missiler, har dets forbindelse med Israel “aldrig været bedre end nu”. Der er tilmed samarbejde mellem begge parter på jorden., selv om der ikke er nogen direkte kontakt, som der er mellem israelsk militær og PA på Vestbredden.

– Selve tilstedeværelsen af denne nye enhed viser hvilken vej, vinden blæser i Hamas, siger denne sagkyndige. Hamas ønsker at bevare ro ved grænsen til Israel og konsolidere dets styre i Gaza-striben. Forholdet til Israel kan næppe betegnes som hvedebrødsdage. Men der er afgjort gensidig accept fra hver side af den anden parts tilstedeværelse.

Soldaterne i den nye enhed har sorte uniformer og bevæger sig rundt på motorcykler og “Four-wheel drive”- køretøjer.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Nasrallah

Fra Beirut oplyses, at den ekstremistiske Hizbollah-organisations leder, Hassan Nasrallah, har udtalt, at hans gruppe kan “ødelægge ethvert mål i Israel”.

– Vi har forbedret vores styrke og kan ramme overalt ikke blot i Tel Aviv, men hvor som helst i det besatte Palæstina, siger han.

Hizbollah afskød omkring 4000 raketter mod Israel i den 34 dage lange Anden Libanonkrig i 2006. Under krigen blev 1200 dræbt i Libanon og 160 i Israel.

– Vi har siden da opgraderet vores arsenal, siger Nasrallah og tilføjer, at uden økonomisk støtte fra Iran ville man ikke have kunnet renovere ødelagte steder i Libanon.


Artiklen fortsætter efter annoncen: