Interview med Randy Clark i København – De troende er blevet vantro – og de vantro er blevet troende
– Danmark og Europa ligger stadig under for en teologisk lammelse, som kom ind med oplysningstiden. Kirkens verdensbillede er for
snævert til at rumme Guds overnaturlige kraft.- Jeg er kun det æsel, som Herren rider ind i byen på, siger Randy Clark. Han er ikke nogen typisk helbredelses-prædikant, selv om der sker hundredvis af helbredelser på hans møder – også i København i sidste weekend.
Hans store passion er vækkelse. Gennemgribende åndelige fornyelser af hele folkeslag. Og han har selv været gnisten til flere store vækkelser i verden.
Det var Randy Clark, der prædikede ved en møderække i den lille Toronto Airport menighed, da den store Toronto-vækkelse brød ud i januar 1994.
Tegn og undere skete blandt de få hundrede, der var samlet. Blandt andet nogle opsigtsvækkende fænomener som helbredende latter og gråd, der også kendes fra andre store vækkelser i kirkehistorien.
Derefter fulgte den længste møderække i Nordamerikas historie. Atten år senere er vækkelsen stadig i gang, og flere millioner besøgende fra alle lande og kirkesamfund er blevet berørt af Toronto-velsignelsens budskab om Gud Faders dybe og forvandlende kærlighed.
Det nye i Randy Clarks forkyndelse er, at det handler om en delagtiggørelse (impartation) af Helligåndens salvelse og kraft.
Mange udbrændte kristne, som har været i Toronto, er nu en del af små og store vækkelser med tegn og undere rundt om i verden, hvor den levende del af kirken vokser eksplossivt, mens kirken i Europa – ifølge Randy Clark – stadig er fastlåst i det snævre rationelle verdensbillede fra oplysningstiden. Imens er verden omkring kirken blevet mere åndelig.
– De troende i kirken er blevet vantro, mens de vantro udenfor kirken er blevet troende, forklarer Randy Clark med mange eksempler og navne fra kirkehistorien i Europa.
– Kirkens egne teologer har ofte afvist det overnaturlige og bortforklaret Jesu mirakler, men verden har accepteret et overnaturligt verdensbillede.
De tror måske ikke på Jesus endnu, men de læser Harry Potter, og de er med i new age, for de søger efter de åndelige forklaringer, som kirken ikke har villet give dem.
Hvis man nu tror, at Randy Clark er en kanon-prædikant med helt usædvanlige talegaver, så tager man fejl.
Han er nærmest lidt tør og saglig, når han står der på scenen i sin afslappede tøjstil. Fortæller for mange historier, så tiden jævnligt overskrides. Bruger ingen smarte talertricks eller farvestrålende powerpoints. Alligevel lytter folk, som om han havde nøglerne til himlen. For han er ærlig og ydmyg, og hans hjerte er brudt.
Randy Clark var præst i en traditionel baptistkirke i 13 år. Han forsøgte med al sin energi at få sin kirke til at fungere, men var til sidst så udbrændt, at han opsøgte en af de trosprædikanter, han tog afstand fra.
Endelig oplevede han en udladning af Guds kraft, og han gik i gang med at oprette sin egen søgervenlige kirke efter Willow Creek-modellen. Men herefter fulgte 10 hårde år, kirken voksede, men præsten var til sidst så udbrændt og desillusioneret, at han svarede nej, da han blev spurgt, om han ikke ønskede en kirke med 5.000 medlemmer.
– Nej, ikke uden Guds kraft.
Det var i denne brudthed, han tog til Toronto for at holde en møderække i en lille menighed.
Så brød vor tids største fornyelse løs.
Udfordringen fik lov at interviewe Randy Clark, da han var hovedtaler ved Healing & Impartation konferencen i Københavns Kulturcenter torsdag til søndag den 26.-29. april.
Vi skulle mødes lørdag middag, men seriøs, som han er, ville Randy Clark gerne høre journalistens spørgsmål aftenen før, så han kunne forberede sig.
Vi skulle derfor mødes, når mødet fredag var forbi. Efter mødet kl. 21 var der imidlertid stadig mange, som ønskede at tale med taleren og få hans forbøn. Og tålmodigt mødtes Randy Clark stående med person efter person, indtil vi nærmede os midnat. Han brugte op til 20 minutter på ét menneske, og fortsatte med at yde sjælesorg indtil hans lokale medarbejdere nærmest trak ham væk, så han kunne få lidt at spise, inden han blev kørt hen på hotellet.
Næste morgen underviste han hele formiddagen, og det trak også ud med betjeningen, så vi var nået hen til 13-tiden, før vi kunne interviewe ham.
– Han er meget træt. Han har ikke sovet meget i nat, fortalte en af arrangørerne, for at vi ikke skulle tage for meget af talerens hviletid.
– Jeg håber, det ikke var vores spørgsmål, der holdt dig vågen, sagde jeg, da vi mødtes.
– Nej, nej, svarede han venligt smilende. – Men jeg er i gang med et videnskabeligt projekt om resultaterne af overnaturlig helbredelse, og i aftes fik jeg en større opgave sendt fra en af mine samarbejdspartnere. Jeg begyndte at læse den igennem, og klokken blev henved fire, før jeg faldt i søvn, forklarer han.
Det vil vi af pladshensyn vende tilbage til en anden gang, men interesserede kan gå ind og læse mere om det – ja, endda indskrive sig som studerende – på hjemmesiden globalmri.org. Det står for Global Medical Research Institute.
En anden side, han nævner, er healingcertification.com. Den handler også om at undersøge og bevise effekten af de mange overnaturlige helbredelser, som ikke kan bortforklares mere.
– I USA tror over halvdelen af lægerne på overnaturlig helbredelse, bemærker Randy Clark.
– En af de mest omtalte bøger for øjeblikket, som handler om genopvækkelse af en død, er skrevet af en hjertespecialist. (Bogen findes også på dansk: Opvakt fra de døde, af Chauncey W. Crandall. Udfordringens forlag.)
På flere universiteter – også anerkendte universiteter som Yale og Harward – er forskerne begyndt at studere overnaturlig helbredelse.
Randy Clarks egen hjemmeside hedder globalawakening.com. Her kan man også finde eksempler.
– Du kan lide at studere?
– Ja bestemt, svarer han med eftertryk. Han har i forvejen en Master of Divinity og regner med at gøre sin doktorafhandling færdig i januar 2014.
– Hvornår sover du?
– Jeg går som regel først til ro ved 1-tiden om natten, når jeg er ude på konferencer, og det er jeg 278 dage om året.
Klokken bliver ofte 2 om natten, før jeg har læst mine mails osv. og kan sove.
– Sover du til gengæld længe om morgenen?
– Nej. Jeg står op ved 7-tiden. Jeg prøver at få ca. 5 timers søvn. Og det fungerer, når jeg holder møder, men når jeg studerer, har jeg bruger for mere søvn.
– Får du energi af at prædike og bede for mennesker?
– Ja, det gør jeg.
– Ofte er det større forsamlinger, du taler til? For nylig talte du til 5.000 læger i USA.
– Ja, møderne i Danmark er nogle af de mindste, jeg har talt til de senere år. Men jeg sagde ja, fordi der var denne specielle historie med min ven baptistpræsten Bobby Connors. Allerede for 12-14 år siden havde han en drøm, hvor han så mig prædike i Danmark, og han oplevede, at der skete en stor fornyelse. Han nævnte det midt i en prædiken, og han sagde dengang: Når du tager til Danmark, så vil jeg med.
Det var grunden til, at jeg var åben for muligheden, da Finn Jegård kontaktede mig i Malmø sidste år. (Se omtale i Udfordringen uge 7, 2012.)
Jeg ville ikke selv åbne døren for at få det til at ske. Andre måtte komme til mig. Derfor har jeg aldrig før været i Danmark.
– Tror du så, at der sker noget i Danmark nu?
– Endnu er det ikke sket. Vi har haft gode møder, og oplevet vidunderlige tegn fra Gud og mange er blevet velsignet. Men det er endnu ikke i den størrelse, som Bobby Connors så det. Det er ikke en folkevækkelse endnu. Det er mere som et vågeblus…
– Hvorfor er det så svært at skabe gennembrud for det kristne evangelium i dag?
– Det er et europæisk fænomen. I andre dele af verden vokser kirken jo eksplosivt.
I USA har vi haft noget af den samme skeptiske indstilling, som hersker i Europa. Men nu begynder der også at komme gennembrud i USA, ligesom i Asien, Afrika, Sydamerika, Kina…
I dag er 80 pct. af de kristne syd for Ækvator karismatiske eller pinsekristne, som tror på Helligånden og praktiserer de overnaturlige nådegaver.
Der er over 600 mio. karismatiske kristne i verden. 75 pct. af disse har selv set eller oplevet en helbredelse. Mens de kirker, som afviser, at Helligåndens overnaturlige kraft bør virke i dag, nu uddør, vokser de kirker, som tror på det overnaturlige, eksplosivt.
Europa har ændret sig fra at være den kristne kulturs arnested til at blive en ikke-kristen missionsmark. Der er stadig en høj procentdel af befolkningen, som hører med til de gamle statskirker i nogle lande, men hvis vi taler om personligt troende og aktive kirkegængere, så er procentdelen lavere i europæiske lande som Danmark end i lande som Kina, hvor kristne er meget begrænsede i at udøve deres tro.
– Hvorfor er det sådan?
– I 1700 og fremefter begyndte der at ske en bortforklaring af det overnaturlige, fordi kirken var stivnet og ikke længere oplevede de samme mirakler og helbredelser som i de tidligere århundreder.
Argumentationen var, at når der ikke skete mirakler idag, så var de nok heller ikke sket på Jesu tid. Og så begyndte teologerne at ændre forkyndelsen og lægge vægt på miraklernes betydning i stedet. Simpelthen fordi man ikke troede på, at de faktisk var sket.
Som reaktion imod denne liberale teologi, kom der en konservativ reaktion. Her fastholdt man, at Bibelen talte sandt, men samtidig påstod man, at miraklerne ophørte med apostlene.
Hvis man trods alt anerkendte, at der også siden hen skete uforklarlige mirakler, så sagde man, at de var undtagelser, og ikke en norm for kirkelivet.
Så vi havde to ekstreme bevægelser – de liberale, som benægtede Bibelens sandhed, og de konservative som fastholdt Bibelen – men som indskrænkede evangeliet til at handle om syndernes forladelse. Det sociale arbejde for de fattige, helbredelserne og uddrivelsen af det onde forsvandt.
Men heldigvis kom der vækkelser og fornyelser, som igen satte fokus på det, man havde tabt, men først i 1900-tallet vendte kristendommens overnaturlige kraft for alvor tilbage.
Og jeg tror, at vi nu vil opleve den største vækkelse siden kristendommens allerførste tid. Den vil ske samtidig med, at verden bliver værre. Kirken vil ikke kunne bestå uden Guds kraft. Men Guds kraft vil betyde, at stadig flere mennesker bliver frelst og befriet ved evangeliets kraft før Jesu genkomst.
