82-årige Steffensen samler underskrifter

Det giver mange gode samtaler, fortæller den forhenværende folketingsmand, der undrer sig over, at andre kristne ikke er mere aktive med at få Kristendemokraterne klar til valg.- Det er forbløffende megen velvilje, man møder, når man kommer rundt til folk, fortæller 83-årige Jens Steffensen.

Tove og Jens Steffensen bor i eget hus på Aabenraavej 45 i Haderslev.
Foto: Benny Pedersen

Han går i denne tid fra hus til hus og dør til dør for at indsamle underskrifter. For at Kristendemokraterne kan opstille til næste folketingsvalg, skal der nemlig indsamles over 20.000 underskrifter, og det skal ske inden for 18 måneder.
Indtil nu er der kun indsamlet ca. 5.000, og mange af disse kommer fra ildsjæle som Steffensen og Henning Østergaard på Lolland Falster, der indsamlede et par tusinde af underskrifterne forud for sidste valg.
– Selvfølgelig er der også mange, der siger nej af den ene eller den anden grund, men det respekterer man bare og går videre til den næste, fortæller Steffensen.

Folk vil gerne snakke

– Jeg mødte fx en mand, som var i haven. Han mente heller ikke, det var noget for ham. Men vi kom godt i snak. Så han syntes, vi skulle gå ind og få en øl, og hele eftermiddagen gik, og da jeg skulle til at gå, sagde han: Men jeg vil i hvert fald skrive under, fortæller Steffensen med et stort smil.
– Ved et hus stod to yngre mænd i 30’erne og diskuterede.
” Hvad vil du?” sagde ejeren af huset. Jeg fremførte mit ærinde, og han sagde straks: ”Nej! Vi har alt for mange partier, og de får alt for meget i løn.” Nej, du er ikke godt nok orienteret, sagde jeg og fortalte lidt fra min tid i Folketinget.
Mens vi stod der og snakkede, sagde pludselig den anden mand: ”Jeg skriver i hvert fald under!”
Så gik han, da han skulle ud og handle. En halv time senere kom han tilbage, og vi stod stadig og snakkede.
”Ja, nu må jeg hellere gå”, sagde jeg, og gik ned ad trappen. ”Jamen, jeg skal da først skrive under”, sagde manden. ”Men så skal jeg også nok holde øje med jer,” sluttede han.
Jo, det var en rigtig god eftermiddag. Og sådanne gode oplevelser får man mange af, når man bruger lidt tid på at kontakte folk, siger Steffensen og kommer i tanker om én mere:
– Eller den ældre herre, der havde travlt i haven. Vi var rundt at se det hele, hans fuglekasser og springvand, og vi endte på terrassen, hvor vi sad og drak kaffe en times tid og talte om stort og småt. Og jeg fik den underskrevne erklæring med og mange gode ønsker for fremtiden.

Veteran i kampen

Jens Steffensen har været med i KD – dengang Kristeligt Folkeparti – helt fra starten i 1970.
Han var kendt som forstander på Sommersted Ungdomsskole og blev valgt til partiets første amtsformand i Sønderjylland, og i 1972 blev han medlem af Kristeligt Folkepartis hovedbestyrelse og forretningsudvalg og i 1974 medlem af Sønderjyllands Amtsråd.
Jens Steffensen sad selv i Folketinget fra 1979-88 og var gruppeformand for Kristeligt Folkeparti 1983-1987, da partiet var med i Firkløverregeringen og den tidligere studiekammerat Christian Christensen blev miljøminister. Fra 1982 til 1987 var Steffensen formand for Folketingets miljø- og planlægningsudvalg.

Hvorfor så vigtigt?

Steffensen undrer sig over, at der ikke er mange flere kristne, som engagerer sig politisk. Og han synes, det er oplagt, at de kristne står sammen om Kristendemokraterne.
Det var en stor skuffelse for ham, at partiet ikke kom ind ved sidste valg. Men han fortsætter, selv om det er op ad bakke, og det skyldes det etiske skred, som sker i Danmark.
– Grunden til, at det er så absolut nødvendigt at få KD på banen igen, er, at fundamentet for Danmarks fremtid vakler, forklarer han.
– Der sættes spørgsmålstegn ved det historiske, kristne fundament, som har været Danmarks i over 1000 år.
Steffensen henviser til, hvad de kristne har fået ud af at stemme på andre partier.
– Såvel kirkeministerens som undervisningsministerens lovforslag og fremturen viser, hvad det kulturradikale menneskesyn indebærer.
– Kristendommen skal nu også ud af undervisningen på lærerseminarierne – og dermed ud af vor historiske kultursammenhæng.
Der står alt for meget på spil til, at vi kan sidde stille og se på, siger Steffensen, som selv bruger sin pensionist-tid på at samle underskrifter.