Stinkende sag – eller politisk mesterværk

Israels statsminister har bragt Kadima-partiet ind i sin enhedsregering.Statsminister Binyamin Netanyahu, som i en sen nattetime bragte Kadima-partiet ind i sin enhedsregering og dermed råder over 94 af knessets 120 mandater, kan nu næsten gøre, hvad han vil, fordi han har neutraliseret såvel højre- som venstrefløjen.Da aftalen blev kendt, følte mange israelere sig forrådt, ikke mindst fordi Kadimas formand, Shaul Mofaz, kort inden denne “deal” havde tilsagt, at han ikke ville tilslutte sig Netanyahu-regeringen. Men Mofaz løb fra sine ord, til mange Kadima-tilhængeres væmmelse.

Han gjorde det, fordi han havde indset, at hans parti stod til at tabe et stort antal mandater ved et kommende knessetvalg, og at han derfor ville forsøge at redde stumperne af partiet i næsten sidste øjeblik.

Og nu har Netanyahu fået et langt pusterum, til næste regulære valg i oktober 2013.

Mange i Israel mener, at det er en foruroligende situation, der nu er opstået. Flere sagde, da koalitionsaftalen mellem Netanyahu og Mofaz blev kendt: “Dette indebærer krig”.

Men så vidt vil det ikke komme. Der er stadige besindige, som vil trække i bremsen

I mange kredse i Israel betegnes denne nye situation som “en stinkende sag”,. mens andre siger, at den viser Netanyahu som prakmatiker og en politisk “mestertaktiker”

– Det var nok århundredets politiske studehande, siger en israelsk politisk kommentator.

Arbejderpartiets nye formand, tidl. journalist Shelly Yacmovich, betegner koalitionsaftalen som
“indbegrebet af politisk ondskab” og Mofaz som “en skamløs løgner”. Hun var bleg og og tydeligvis rystet, da hun sagde dette på en pressekonference.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Det var den latterligste zig-zag i Israels historie, sagde hun – gamle tricks som er bekvemme for politikere uden noget ansvar over for Israels befolkning.

En anden tidligere journalist, Yair Lapid, leder af det nye “Atid” (“Fremtid)-parti stod til at få mindst 11 mandater ved et knessetvalg. Hans parti er i dag det eneste centrumparti.

– Vi er blevet den eneste repræsentant for flertallet af Israels indbyggere, siger han.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Han siger, at han fra nu og frem til det ordinære valg om halvandet år vil kunne organisere og opbygge sit politiske bagland.

Protestbølge

Netanyahu-Mofaz aftalen vil formentlig udløse en genoplivelse af sidste sommers telt-protestdemonstrationer rundt om i Israel.

Der har allerede været protestmøder i Tel Aviv og Jerusalem.

En af organisatorerne af disse møder, Yonathan Levi, siger, at det var et af de værste slag i ansigtet på befolkningen – og betegnede Mofaz som hykler, fordi denne kort forinden havde betegnet Netanyahu som løgner


Artiklen fortsætter efter annoncen:



“Nye muligheder”

Den hemmelige “deal” ventes måske at ville influere på en mulig genoptagelse af de israelsk
-palestinensiske fredsdrøftelser.

Nabil Abu Rudeineh, talsmand for den palestinensiske præsident, Mahmoud Abbas, siger, at den nye koalition kan medføre “nye muligheder”, men han gentager den stillingtagen, som tidligere har været en anstødssten – at man som basis for forhandlinger ønsker en tilbagevenden til 1967-grænserne, med vedtagne landudvekslinger og Øst-Jerusalem som hovedstad.

– Ophør af al bosættelsesaktivitet vil kunne medføre en seriøs tilnærmelse til forhandlingsbordet, siger han. Hvis israelerne er seriøse og villige, så er dette det rigtige øjeblik.

Netanyahu har til Abbas sagt, at den nye nationale enhedsregering er en chance til at genopvække
de standsede fredsdrøftelser, og at han håber, Abbas vil benytte denne mulighed til en tilbagevenden til forhandlingsbordet.

Leder

I en lederartikel i morgenavisen “Ha’aretz” hedder det, at man må håbe, at Netanyahu “ikke vil bortødsle den enorme politiske mulighed, som hans aftale med Mofaz har givet ham