Valgfeber begynder at indfinde sig i Israel
I oktober 2013 er der valg i Israel.Der er 18 måneder til Israels næste knesset-valg, berammet til oktober 2013, men valgfeber er ved at indfinde sig, og i oppositionen taler man om afholdelse af valg allerede om seks måneder.Selv i koalitionskredse vedgås det, at regeringen næppe vil holde resten af året.
Efter at den tidl. leder af Shin Bet-efterretningstjenesten, Yuval
Diskin, har undsagt statsminister Binyamin Netanyahu og forsvarsminister Ehud Barak ved at sige Jeg har ingen tiltro til den nuværende regerings ledelse, høres nu en rumlen af valgtrommer.
Diskin slutter sig hermed til fremtrædende forsvarsledere som tidl. chef for Mossad-efterretningstjenesten, Meir Dagan, og tidl. forsvarschef, general Gabi Ashkenazi, der alle er stærkt kritiske over for Netanyahu og Barak, ikke mindst disses politik over for Iran.
Denne indstilling, sammenholdt med yderligere kritik af
regeringen fra forskellig politisk side, har fået Netanyahu til at mærke en så seriøs udfordring, at han allerede har mødtes med strategiske rådgivere og andre sagkyndige for at forberede sig på et fremrykket valg.
Netanyahu selv har kastet noget mere olie på ilden ved at sige, at
anliggendet om et tidligt valg snart vil blive afklaret.
– Det vil jeg afgøre i de kommende uger, siger han og tilføjer, at hans regering har gjort et stort job i tre år
En mulig grund til afholdelse af nyvalg er den kontroversielle Tal-lov, som fritager ultra-ortodokse unge mænd fra tvungen militærtjeneste. Loven, som højesteret har erklæret forfatningsstridig, udløber til august og tvinger regeringen til snarest at behandle dette eksplosive anliggende.
Lederen af det højredrejede Yisrael Betenu-parti, Avigdor Lieberman overvejende støttet af indvandrere fra ex-Sovjet – har udtalt, at hans partisforpligtelser over for koalitionen er forbi.
Andre politiske røster høres fra oppositionspartier.
Arbejderparti-lederen, den tidl. journalist Shelley Yacimovich, opfordrer alle oppositionspartier til at gå sammen med hende for at fremme nyvalg.
Lederen af det største oppositionspartri, Kadima-partiet.,tidl. generalstabschef Shaul Mofaz, siger, at valg må afholdes den 16, oktober den første mulige dato efter de store helligdage
Mofaz og Netanyahu oplyses det nu har haft et hemmeligt møde i forrige uge. Talsmænd fra begge lejre bekræfter, at mødet fandt sted, men benægter, at nyvalg blev drøftet.
Også Meretz-centerpartiet vil fremsætte forslag om at opløse knesset og udskrive nyvalg.