Israels statsminister vil deportere illegale afrikanske indvandrere
Binyamin Netanyahu vil deportere 25.000 illegale afrikanske indvandrere i Israel.Af de 60.000 illegale afrikanske indvandrere i Israel agter statsminister Binyamin Netayahu at deportere lidt under halvdelen: 25.000.Netanyahu sagde dette på et regeringsmøde i går. Han har beordret sine ministre til at accellere bestræbelserne på at udvise dette antal til Sydsudan, Elfenbeskysten, Ghana og Ethiopien, der alle har diplomatisk forbindelse med Israel.
Der skulle ikke være nogen hindring for at deportere dem i henhold til international lov, siger en israelsk talsmand.
Der er imidlertid en anden gruppe af afrikanske indvandrere illegalt i Israel. Denne gruppe er fra Eritrea, Somalia og Sudan, som ikke har diplomatisk forbindelse med Israel. Deres liv ville være i fare i deres hjemlande, og de vil formentlig blive overført til interneringscentre, som nu er under opbygning i Israel. Der er 35.000 personer i denne gruppe.
Et af disse centre er Saharonim i Negev.ørkenen. Ethiopiske diplomater har fornylig besøgt dette center for at interviewe internerede landsmænd.
Sudan er klassificeret som fjendeland, en anden grund til at infltratorere ikke kan deporteres dertil, sagde Netanyahu., mens Eritrea anser de, der er flygtet fra deres land som “AWOL” (oprindeligt: “Absent Without Official Leave” dvs. fraværende uden officiel tilladelse).
Flygtninge der vender tilbage til Eritrea vil kunne blive alvorligt straffet. Eritrea har tvungen værnepligt for mænd fra 17 til 45 år og kræver reservetjeneste til 55 års alderen – uden undtagelser.
Om den første gruppe sagde Netanyahu: “For de der kan sendes bort herfra bør dette ske hurtigst muligt”.
– Det er klart. at vi ikke kan sende folk fra Sudan og Eritrea tilbage til deres lande, sagde han om den anden gruppe.
Udenrigsministeriet har haft intensive drøftelser i månedsvis med lande, hvis borgere kan repatrieres, oplyser en ministeriel kilde.
Ministeriet har været i løbende kontakt med syd-sudanesere, som frivilligt vil kunne vende tilbage.
Den 17. juni ventes 200 syd-sudanesere at flyve til landets hovedstad, Juba. En anden gruppe menes at ville tage dertil – efter at have anmodet om, at dette vil ske efter skoleårets afslutning.
Israel har i de sidste fem år været i forbindelse med 30 afrikanske lande og 10 vestlige nationer ror at anmode om at modtage flygtninge fra Eritrea og Sudan.
En talsmand for udenrigsministeriet siger:
– Der var totalt afslag.
En israelsk regeringskilde oplyser, at 2031 indvandrere kom over Israels sydgrænse fra Egypten i løbet af maj, mens tallet siden januar nåede op på 8634.