Israelske arkæologer afdækker bevis på det tidlige Betlehems eksistens
Israelske arkæologer har afdækket et lille lersegl med teksten Betlehem fra Det Første Testamente.Israelske arkæologer har afdækket et lille lersegl med teksten “Betlehem” fra Det første Tempels tid og mener, at dette er det første bevis – uden for Biblen – på denne ældgamle stads eksistens, hundreder af år før den blev kendt som Jesu fødeby. På seglet ses tre linjer skrevet på gammelhebraisk omfattende ordene “Bat Lehem”, et tidligt navn for “Betlehem”, og “Til kongen”
Seglet – på latin “Bulla” – har en diameter af 1.5 centimeter, og det blev brugt bl.a. til skatteopkrævning i kongeriget Judah omkring 800-700 år f. Kr. Det blev fundet i “Davidstaden” under den Den israelske Oldsagsmyndigheds udgravning nær nationalparken “Mure omkring Jerusalem”.’
Arkæologer og studentervolontører fandt seglet ved udvaskning af jord fra udgravningen.
Ifølge Oldsagsmyndighedens chefarkæolog, Eli Shukron, blev skat betalt i sølv eller landbrugsprodukter som hvede, olie eller vin. Seglet blev brugt ved betalingen,
– Det er første gang, navnet Betlehem er fremkommet uden for Biblen, siger Shukron. Det viser, at Betlehem var en by i kongeriget Judah.
– Seglet er et enestående fund, fordi det bibelske Betlehems område endnu ikke er blevet undersøgt arkæologisk, siger en af arkæologerne.
Shukron siger:
– Der er forskel på at læse navnet på en by i Biblen, og at se navnet skrevet på hebraisk på en oldsagsgenstand..
Han mener, at seglet blev brugt ved forsendelse af en genstand til kongen i Jerusalem, og at den
konge, der ses på seglet, kan være en af de bibelske monarker måske Hezekiah, Menasseh eller Josiah.
Al jord, der er udgravet af arkæologerne, udvaskes og sigtes og sendes til “Emek Tzurim Sigtningscentret”, hvor der bruges en vandmetode til at opdage små genstande, som arkæologerne kan have overset.
Betlehem er omtalt over 40 gange i Biblen, først i Første Mosebog som “Betlehem Afrata”.