Kærlighed vandt kristen filmpris

Mads Mathiesens ”10 timer til paradis” vandt Gabrielprisen.
Filmen handler om muskelbundtet, der må vælge mellem kærlighed og moderbinding. Han vælger kærligheden, der er meget anderledes, end den han oplever hjemme hos sin overbeskyttende mor.
Gabrielprisen uddeles af en komité under Danmarks Kirkelige Filmpris, der har 10 års jubilæum i år. Prisen på 2.000 euro og en Gabrielstatuette i træ blev overrakt filminstruktør Mads Mathiesen på Menighedsrådenes årsmøde i Nyborg fredag den 1. juni.
Andre nominerede film var Joachim Triers ”Oslo 31. august” og Rune Skjødts ”Skyskraber”.