PETRA spiller i Mariager
Det legendariske kristne rockband PETRA er genforenet efter flere års pause. De spiller på Pinsekirkernes SommerCamp i Mariager den 18. juli.
Gruppen med den tunge rockmusik og de stærke kristne tekster er nu genforenet i det, de kalder Classic PETRA.
– Petra har lagt grundstammen for kristen musik med rocket lyd og banet vejen for mange af de bands, som ligger på de kristne charts i dag. Det bliver en flot musikalsk oplevelse med en masse hits, som peger på Jesus, lover Andreas Matthew, der er ansvarlig for koncerten.
Petra består af fem musikere, som mødtes i Fort Wayne i Indiana i 1972, hvor de gik på bibelskole. I 14 år arbejdede gruppen sammen med forsangeren John Schlitt.