Ungdomsorganisation boomer

Den fælleskirkelige organisation Youth For Christ har tredoblet antal koncerter og events.
Hos Youth For Christ (YFC) er antallet af events, lejre og koncerter nærmest eksploderet de sidste tre år.

Konfirmander lærer om ”verdens bedste superhelt”: Jesus

Organisationen er gået fra at arrangere ca. 50 koncerter i forrige skoleår til i det kommende skoleår at afholde 175 events og koncerter.
Det betyder, at 11.000 danske unge vil høre om Jesus på en nærværende måde gennem musik i genrer, de kan lide, og konfirmandlejre og events bygget op som Superheltekurser.

Øget interesse for tro

– Igennem de sidste par år er der kommet en øget interesse fra skoler og efterskoler for arrangementer, hvor eleverne kan høre om troen på Jesus på en nærværende måde, siger Finn Kier-Hansen, landsleder for YFC.
Organisationen holder bl.a. Superheltekursus, hvor konfirmanderne udrustes til selv at være superhelte med forbillede i ”verdens sejeste superhelt”: Jesus.

Troende unge rykker

– Det rykker virkelig for konfirmanderne at møde unge, der virkelig tror på Gud, og som fortæller om troen på en måde, som de kan relatere til, siger Finn Kier-Hansen.
YFC er allerede godt i gang med at booke events og koncerter for næste skoleår. En af dem, som inviterede YFC i år, er sognemedhjælper Zenitha Nielsen:
– Man kan både føle og høre, at det kommer lige fra hjertet. Balancen i at tale om Gud og tro og Jesus for ikke-kirkevante mestrede de til fulde, siger hun.
/sl