Folkemord i Indien og USA
I Indien foregår et vidt udbredt og alment accepteret folkemord på pigefostre. I USA går det ud over de etniske minoriteter. Men nu advarer humanitære og kirkelige grupper mod udviklingen.Hvert 12. sekund aborteres en pige i Indien. På en dag dræbes 7.000. FN omtaler nu Indien som verdens farligste sted for piger.
Medicinmanden Kilah Boria i Rajasthan i det nordøstlige Indien har udviklet en hemmelig drik, som han giver gravide, der vil abortere deres piger.
Borias far uddelte drikken til mindst 500 kvinder, og Boria selv bliver opsøgt af 4-5 kvinder hver måned. Hans hemmelige drik indeholder lokal vin og bark af forskellige træer men er også fremstillet ved hjælp af sort magi.
Den 26-årige Kaveena har allerede en søn. Da hun opdagede, at hun ventede en pige, pressede familien og landsbyen hende til at få en abort.
– Jeg gør det ikke for pengenes skyld. Jeg gør det for at holde sammen på familierne og for samfundets skyld. Ellers ville der blive store problemer mellem familiemedlemmerne, siger Boria.
Den vigtigste årsag til den udbredte abort af pigebørn er, at Indien gennem hundreder af år har foretrukket drenge.
Men økonomien spiller også ind, for forældrene skal betale medgift, når en pige skal giftes.
– Der er i virkeligheden tale om den værste type vold, vi har set i Indiens historie, siger Dr. Sabu George, som er Indiens ledende advokat imod drab på pigefostre. Det er folkemord!
I løbet af de sidste 10 år er omkring seks millioner piger blevet aborteret.
Forfatteren Gita Aravamudan, som har skrevet bogen Disappearing Daughters, betegner fosterdrabene som et holocaust.
– Det er, som om et helt køn er blevet elimineret. Og vi gør os ikke klart, hvad følgerne vil blive, siger hun.
Der bliver efterhånden færre kvinder i Indien som resultat af den kønsbestemte abort. Og indiske kvinder føler sig ikke trygge på gaderne. Der sker stadig flere voldtægter, og flere og flere bliver solgt som sexslaver eller brude.
For 17 år siden vedtog Indien en lov imod abort af piger, men den er aldrig blevet brugt. En gravid kvinde har let ved at finde en læge eller helsemedarbejder, som vil foretage ultralydsscannninger. Det er der nemlig masser af penge i uden risiko for klinikken.
En kirke i South Carolina, USA har rejst et skilt med en tekst, der hævder, at aborttilhængere ønsker at ramme sorte babyer.
Også Macedonia Baptist Church i Columbia har opsat et skilt med beskeden Den ultimative racisme: Aborttilhængere vil ramme sorte babyer.
Pastor Patrick Dye som er hvid hævder, at abortklinikkerne i området går efter de etniske minoriteter.
Dette er Amerikas forbrydelse, siger han.
Synspunktet bakkes op af Alveda King, som er niece til Martin Luther King Junior. – Hvis du lægger antallet af mennesker dræbt under slaveriet sammen med dem, der blev dræbt under den skrækkelige tid under Ku Klux Klan i midten af det 20. århundrede, vil det ikke engang tilnærmelsesvis være på højde med de 14 millioner sorte babyer, som er blevet aborteret siden 1973, siger Alveda King.