Venstre sidebanner eksempel

Kemiske våben nær Israels grænse

Ifølge “Den frie syriske Hær” har Assad-styret sendt kemiske våben til lufthavne ved grænsen – dagen efter at den syriske regering advarede om, at den måske ville gøre brug af dem, hvis Syrien angribes af en styrke udefra.
Det er det franske nyhedsbureau AFP, som skriver dette med deisse tilføjelser:

Denne overflytning af kemiske våben vil næppe indebære, at Syrien vil bruge dem mod Israel, men den menes at skulle være et pres mod det internationale samfund.

– Vi i “Den frie syriske Hær”s fælleskommando ved meget vel hvor disse våben befinder sig, siger
en talsmand for denne militærgruppe. Ifølge vores informationer har Assad-styret overflyttet arsenaler af masseødelæggelses-våben allerede for flere måneder siden.

Israel har tidligere udtrykt bekymring for, hvad der vil ske med disse kemiske våben, og forsvarsminister Ehud Barak har gjort det klart, at Israel om nødvendigt vil gå til militæraktion for at sikre, at avancerede syriske våben ikke falder i hænderne på den ekstremistiske Hizbollah-organisation i Libanon.

Syrien har gjort meget for at være tilbageholdende over for Israel, og den syrisk-israelske grænse ved Golan-højderne har i mange år været den roligste af Israels grænser.

Nu er kemiske våben kommet på tale.

I Damascus udtaler udenrigsministeriet, at dette våbenarsenal er under den syriske hærs myndighed og befinder sig på et “sikkert sted”.

Talsmanden for det syriske udenrigsministerium, Jihad Makdissi, har udtalt, at regeringen ikke vil bruge ikke-konventiionelle våben mod civilpersoner, men først gøre dette “i tilfælde af ekstern aggression”.

Generalerne afgør

– Generalerne vil afgøre, når og hvor vi vi bruge dem, siger han.

FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, siger, at den syriske meddelelse om overflytning af kemiske våben er “meget bekymrende”.

En syrisk mennekerettigheds-organisation, der fremskaffer oplysninger fra anti-Assad aktivister, udtaler, at 1261 personer er blevet dæbt i Syrien siden i søndags, da kamphandlingerne optrappedes i Damascu – og at dette var den blodigste uge under opstanden, der hidtil har krævet mindst 18.000 menneskeliv

Den israelske klummeskriver, Ya’acov Katz, skriver idag i “Jerusalem Post”, at der ikke er nogen tvivl om, at Israels raslen med sablen har spillet en kritisk rolle ved at få det internationale samfund til at ramme den islamiske republik med yderligere økonomiske sanktioner.

– Ved at true med at tage militæraktion håber Israel, at det ikke bliver nødvendigt at gøre dette – ligesom hvad angår Iran, skriver Katz.