At blive en rigtig mand

Eldredge følger med ”Den maskuline rejse” op på succesbogen ”Det maskuline hjerte”.Hvordan bliver man(d) en rigtig mand? Og hvilke idealer og karaktertræk kendetegner processen for at nå dertil?Det er sådanne spørgsmål, som er omdrejningspunktet for John Eldredges opfølgning til megasuccesen Det maskuline hjerte.
Forfatteren stiller selv spørgsmålet: Hvad skal vi med endnu en mandebog? Svaret er, at der er brug for vejledning til mænd, måske især kristne mænd, som i kirken møder en blødsøden Jesus og en feminin kultur med rolighed, pænhed og omsorg som dyder. Ikke at der er noget galt med tilgivelse, selvbeherskelse, omsorg osv., men mandens natur er bare også til erobring, kamp, styrkeprøver osv. Derfor forsøger Eldredge at tegne et andet billede af Gud og Jesus samt Bibelens troshelte – af Gud som hærleder, Jesus som tempelrevser og trosheltene som vovehalse med styrke og risikovillighed.
Appellen er klar: tro på, at du har det, der skal til som mand, lev det ud med de risici, det indebærer og søg hjælp og styrke hos Gud. Der er nemlig brug for rigtige mænd!

Hvor Det maskuline hjerte med løs hånd behandler vildskaben, aggressiviteten, styrken og kaldet til at være en mand efter Guds hjerte, så er Den maskuline rejse væsentligt mere struktureret og faseorienteret. For begge bøgers vedkommende er der dog tale om et mylder af historier, allegorier, metaforer og anekdoter, som bruges til at forklare pointerne. Det er både underholdende, oplysende og rørende. Læseren præsenteres for mænd, som lykkes og mislykkes i faserne som dreng, cowboy, kriger, elsker, konge og vismand.
Den overordnede metafor er fortsat eventyret, for rejsen fra drengestadiet til vismand, hævder Eldredge, er en dannelsesrejse efter bedste eventyrformel, hvor en mand kun udvikler sig ved at prøve kræfter med udfordringer, med at overvinde fjenden og vinde skønheden. Samtidig er nuancerne med, for de maskuline træk fra fx cowboyfasen forsvinder ikke i kongefasen. Den progressive psykologi, som tænker udvikling i fortløbende stadier, kobles med en mere cirkulær tænkning, som lader os forstå, at faser gentages og optræder på alle tidspunkter i livet. Cowboyfasen vil for eksempel typisk være dominerende, men ikke enerådende, i teenageårene.

Der er ikke tale om kulturvidenskab, fordi bogen til trods for mængder af eksempler ikke har den fornødne empiri eller videnskabelige analyse, hvilket betyder, at man kan sætte spørgsmålstegn ved gyldigheden af teorierne. Alligevel genkender læseren formodentligt så mange situationer og personligheder fra sit eget liv, at man er tilbøjelig til at samtykke og konkludere, at der nok er noget om snakken.
Hvad enten man føler sig som cowboy eller vismand, er der råd at hente også i bogens epilog, hvor der citeres fra Romerbrevets 8. kapitel: ”Alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn”. Denne konstatering er samtidig en opfordring til det maskuline køn om at lade den natur, Gud har lagt i os, blive en drivkraft til velsignelse for vore familier, kolleger, kirker, venner og vor omverden. Det er en anbefaling værdig.

John Eldredge:
Den maskuline rejse
252 sider • 200 kr. • ProRex