Bøn for alle

Bog om Jesus-bønnen taler hjertets sprog.Hesykasterne, kaldes de. Stilhedens mestre. De er en del af øst-kirkens tradition, oprindelig forbundet med munkerepublikken Athos i 1300-tallet; det er hos dem, vi finder en særlig bevågenhed omkring Jesus-bønnen.
Denne opmærksomhed er også trængt længere og længere frem i vestlig bevidsthed, dels inspireret af ”En russisk pilgrims beretninger” (1884), som der henvises til flere steder i denne bog, dels af J. D. Salingers ”Franny og Zooey” (1961).
Sognepræst Elisabeth Glenthøj har oversat en fin, lille indføring i Jesus-bønnen i ortodoks spiritualitet. Forfatteren, der er indviet biskop i Den Ortodokse Kirke, viser, at bøn er handling, og at bøn er forbundet med effektivitet – et synspunkt, der kun kan finde forståelse i en moderne, travl, travl tid:
”Mens den får særlig omtale i ritualet for klosterstanden som en bøn for munke og nonner, er den i lige så høj grad en bøn for lægmand, for ægtepar, for læger og psykiatere, for socialarbejdere og buschauffører. Udført rigtigt engagerer Påkaldelsen af Navnet enhver dybere i hans eller hendes særlige arbejde og gør enhver dygtigere i sit virke” (s. 87).
I al sin enkelhed en bøn for alle: ”Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig.” Men enkelheden udelukker ikke, at der er kraft i bønnen, hvad mange kan bevidne. Det er nemlig fokuseret bøn, der vokser indad og derfor intet har at gøre mod de tomme gentagelsesbønner, Jesus advarede imod (Matt. 6,7).
Oversætteren fortæller i et forord om sin oprindelige betænkelighed ved i den grad at engagere sig i en bøn fra en helt anden kirkelig tradition. Hendes skepsis blev overvundet, da hun lærte at se tanken om bønnens inddragelse i éns hele liv som et supplement til det luherske.
Det er ikke tilfældigt, at denne bog er oversat til en lang række sprog. Den taler til mange, og dens tale er hjertets og inderlighedens sprog.

Kallistos Ware:
Navnets kraft
– Jesusbønnen i ortodoks spiritualitet
96 sider • 150 kr. • Boedal