En perlerække af idéer til konfirmandundervisning

Aros lægger med to nye bøger op til at bruge Kristuskransen med konfirmanderne.For nogle måneder siden underviste jeg to konfirmandhold ved en af de lokale folkekirker. Det var en fantastisk oplevelse.
Jeg er ikke folkekirkepræst, men friskolelærer, og greb derfor opgaven an som en undervisningsopgave, der havde det særlige privilegium at give mulighed for at forkynde evangeliet for godt 40 teenagere i tre måneder. Faktisk var jeg ikke uforberedt, jeg havde nemlig anmeldt flere undervisningsmaterialer til konfirmander. Jeg kan derfor med nogen ret sige, at der er interesse og behov for materialer, som kan få konfirmanderne til at deltage, opleve og tage stilling til troen.

Emma Tribell, som er præst i den svenske folkekirke, leverer en mængde sjove, kreative og gode idéer til at levendegøre betydningen af Kristuskransens perler. En del af idéerne er velkendte, men passer meget godt til formålet. Der er mulighed for at sanse, at tage stilling og udtrykke sig kreativt, og Tribells oplæg flytter fokus fra papir til krop, fra undervisning til oplevelse og fra forkyndelse til refleksion. Meget godt kan siges om dette oplæg; det er praktisk anvendeligt, sjovt, varieret og involverende. Noget, som gør, at jeg forudser, det vil blive anvendt i mange af landets folkekirker om ikke andet så i udpluk.

Det hævder Tribell i sin indledning. Det må jeg som didaktiker problematisere, når teologien, der i den gængse forstand handler om læren om Gud, anvendes til at formidle et bestemt indhold. Forfatteren viser i praksis, hvad hun mener, når hun fx foreslår en evolutionsleg, hvor konfirmanderne skal udvikle sig fra amøbe til supermand (s.38). Hun er overbevist om, at man ikke kan læse Bibelen bogstaveligt, hvilket betyder, at skabelsen ikke handler om, at Gud skabte verden på seks dage, men at han havde et formål med at skabe – mens det efter hendes opfattelse kun er naturvidenskaben, som kan svare på, hvordan det fandt sted. Og leder man efter det, kan man på alle de forventede steder (jomfrufødsel, mirakler, opstandelse osv.) se denne teologi manifestere sig med al tydelighed. Men det passer faktisk meget godt ind i den brede befolknings kristentro, hvor man skal være varsom med at sige, man rent faktisk tror på det, der står i Bibelen.

Kristuskransens symbolik er brugbar. Biskop Martin Lönnebo, som fandt på den, skabte et fysisk objekt, som kan gøre væsentlige dele af kristentroen håndgribelig, samtidig med at hver perle har repræsentationsværdi nok til megen god konfirmandundervisning. Det er derfor også en vældig god idé at bygge en konfirmationsundervisning op omkring ét samlende symbol, som kan fastholde essensen af kristendommen i konfirmandernes bevidsthed. Der er al mulig grund til at bruge sådanne materialer, men i trosoplæringsøjemed savner jeg den klare forkyndelse. Jeg sidder tilbage med et humanismens og individualismens evangelium, hvor frelse er noget immanent og ikke transcendent, og hvor tro er en afart af filosofi – og det er efter min overbevisning et fattigt evangelium. Hvis teologi afgøres af metoden, vil jeg ikke udelukkende anvende dette materiale, men også stille mig på den udsatte position, det er at forkynde evangeliet i dets udfordrende, men forløsende helhed.

Emma Tribell:
Konfirmandundervisning med Kristuskransen
228 sider • 399 kr.
Livet og Kristuskransen (elevhæfte)
124 sider • 129 kr.
Aros