Israels sikkerhedsmur – i internationalt perspektiv

Israels sikkerhedsmur er ikke den eneste af sin art, men der er lignende grænsehegn også i USA og Indien.
En ekspert i dette emne, professor (i geografi) Reece Jones fra University of Hawaii, har sat Israels forsvarsanlæg i et internationalt perspektiv. Han skriver i en opinionsartikel i “International Herald Tribune” idag:
– USA, Indien og Israel har opført 3.500 mil af mure og hegn – svarende til en strækning hele vejen fra New York til Los Angeles. Alle tre lande siger, at murene skal holde terrorister ude. Israels regering betegner officielt den israelske mur som “et anti-terroristhegn”. Repræsentanthusmedlem David Dreier har sagt: “Jeg hader ideen om at man opretter et hegn. Men vi har intet alternativ.Vi har ikke noget valg, for i denne uge, da vi markerer årsdagen for den 11. september (terroristangrebet mod skyskraberne i New York. red.) er vi midt i en global krig mod terror.Vi er konfronteret med truslen fra nogen, der vil gøre det af med os ved at komme over vores grænse”.
Professor Jones skriver, at det er diskutabelt om sikkerhedshegn er effektive i at forhindre terrorisme. Han citerer Michael Chertoff, en tidligere højtstående mand i Departementet for indenlandsk Sikkerhed, for følgende udtalelse: “Jeg tror, at hegnet har antaget en vis symbolsk betydning, som ikke skal tilsløre den kendsgerning, at der er et langt mere kompliceret problem end at opføre et hegn, som nogen kan klatre over med en stige eller gøre det nedenunder med en skovl. Vis mig en 50 fod høj mur og en 51 fod høj stige.
Det amerikanske hegn går langs grænsen til Mexico og koster 20 millioner dollars pr. mil. Det israelske og det indiske hegn koster hver flere milliarder dollars. I alle tre lande er barriererne nogle af de største infrastrukturprojekter i det sidste tiår. Ingen af de tre grænser er hermetisk lukkede. Det amerikanske hegn dækker blot en tredjedel af grænsen, det israelske to-tredjedele og det indiske ca. 80 procent af grænserne til Bangladesh og Pakistan.
– Den amerikansk-mexicanske grænse er verdens mest trafikerede, skriver Jones. I Israel er der titusinder af bosættere, der lever på den palæstinensiske af muren, og som ønsker let adgang til Israel gennem grænseposter. Indien har ved grænsen til Bangladesh opført hundreder af åbninger i hegnet for at tillade landmænd at nå frem til deres land på den anden side.
Videre skrive professoren:
– . Alle disse grænsehegn skaber dække for de, der måtte ønske at immigrere, smugle kontrabande eller udføre angreb. Faktisk kom alle 11. september-angriberne ind i lufthavne i USA med gyldige visa. Hvad er så langtids-virkningen af disse kostbare og tilsyneladende ineffektive grænsemure? Svaret ligger i, hvem murene vil krænke. For dem på den palæstinensiske side symboliserer den massive betonmur – dobbelt så høj som Berlin-muren – den israelske okkupations vold i Vestbred-området. For den store muslimske minoritet i Indien symboliserer pigtråden sårene fra delingen og marginaliseringen.
– For latinere i USA – slutter Jones – symboliserer grænsehegnet USA’s diskriminerende immigrationslove. Murene er et synligt udtryk for Amerikas, Indiens og Israels udelukkelsespolitik snarere end deres idealer om frihed og demokrati.