30 mio. børn omkommet
Ikke færre end 30.000.000 børn er omkommet ved reagensglasbehandling verden over. Det oplyser foreningen Respekt for Menneskeliv i deres seneste medlemsblad.
Siden 1978 er 5.000.000 børn kommet til verden ved reagensglas behandling eller kunstig insemination.
– Men hvem tænker på de ca. seks gange så mange, der gik til grunde i denne proces? spørger bladets redaktion.
Der foretages hvert år 1,5 mio. fertilitetsbehandlinger i verden, som sammenlagt resulterer i 350.000 fødsler.
Kritikere anfører, at behandlingen ikke fjerner årsagerne til barnløsheden, og kritiserer, at fostre går tabt i processen.