80-årig dømt for at bede
Organisationen Planned Parenthood fik en 80 år gammel kvinde arresteret, fordi hun bad uden for en abortklinik i Missouri, USA.
– Der kom tre politibiler for at få en 80-årig kvinde til at holde op med at bede uden for Planned Parenthood. Hun var træt og sad på en stol uden for abortklinikken, mens hun bad stille, fortæller Brian Westbrook, leder af Coalition for Life, som repræsenterer kristne abortmodstandere.
Politiet fortalte den 80-årige Rita Sparrow, at hun skulle have en speciel tilladelse til at opholde sig på St. Louis Street. Hun blev arresteret og taget med til politistationen. Men da Brian Westbrook kontaktede gadedpartementet, fortalte de ham, at det var unødvendigt med en tilladelse. Senere blev Rita Sparrow løsladt og kunne vende tilbage til de andre forbedere – dog uden stolen.
Den gamle kvinde deltog sammen med andre frivillige i kampagnen 40 Dage for Livet. – Abortmodstanderne oplever stadig mere chikane fra politiets side, fortæller Westbrook.
Bodil